Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

23. juni 2014

Stevns Klint som UNESCOs verdensarv - men ikke megen natur!

I dag har vi kunnet læse, at Stevns Klint (sammen med Vadehavet) netop er blevet udpeget til at komme på Unescos liste over verdens kultur- og naturarv politiken.dk... politiken.dk...

Udpegningen skyldes de enestående geologiske formationer, som er at finde i den blotlagte klint ud mod havet whc.unesco.org/en/list/1416

Det er glædeligt, at der yngler Vandrefalk, og Stevns Klint bliver i vid udstrækning brugt til fugletræk. Udsigten ud over havet er også fin. Men betragter vi naturen i området som helhed, finder jeg den generelt fattig. Bevæger vi os fra toppen af klinten blot få meter ind i land, oplever vi kedeligt intensivt dyrket landbrugsland med lav artsdiversitet.

Når Stevns Klint endnu en gang er kommet på verdenskortet, kunne jeg godt tænke mig, at Stevns Kommune og/eller staten ville se det som en moralsk forpligtelse at forbedre og berige naturen, der ligger i direkte tilknytning til Stevns Klint, så det ikke blot er klintens særdeles smalle bælte, der har værdi. Neddrosle det intensive landbrug, der er klistret tæt op ad klinten.

Men det er nok et noget naivt håb eller ønske?!

Venligst

Henrik Bringsøe

De senest indberettede arter i Naturbasen: