Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

10. juni 2005

Kørt fast i Alsike-Kløver!

For at få Alsike-Kløver på artslisten har jeg tjekket et stort antal internet-kilder. Men er desværre kørt fast. Det skyldes følgende:

Alsike-Kløver skulle iflg. kilderne være opkaldt efter det svenske fundsted Alsike, og blev givet det latinske navn Trifolium elegans. Da Linné imidlertid så arten, vurderede han at det var en hybrid mellem Rød Kløver og Hvidkløver. Så hed den Trifolium hybridum, Trifolium hybridum ssp. elegans m.m. Mange kilder kalder ssp.elegans for Alsike Clover, hvorimod bl.a. "Den store Nordiske Flora" tilsyneladende har kappet historien om T. elegans af, skåret igennem og afgjort at det er T. hybridum ssp. hybridum der er Alsike-Kløver og samtidig kalder ssp. elegans for Smuk Kløver.

Er det nu T. hybridum ssp. hybridum der skal hedde Alsike Clover, - eller er det (svarende til historien) ssp. elegans, der fortjener det engelske navn?? Det er under alle omstændigheder uheldigt hvis vi bruger artens engelske navn om ssp. hybridum medens det andre steder bruges om ssp. elegans.

Hvem reder trådene ud? Har nogen en løsning? Droppe den engelske navngivning?

Hilsen Henning

De senest indberettede arter i Naturbasen: