Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

28. juni 2014

Hvor stor kan een lyngbusk mon blive?

Der er ikke noget mærkeligt i, at en enkelt plante af f.eks. Revling kan dække mange kvadratmeter. For sådan een bliver ved med at vokse ved hjælp af tætsiddende udløbere.

Arten Hedelyng er ikke nær så god til at vokse udad, men grenene kan tilsyneladende sagtens lægge sig ned og slå rødder. Så busken bliver bredere og bredere med årene. Mens det gamle centrum af sådan en ældre lyngbusk helt kan dø bort. Velsagtens er dette akkurat den samme type mekanisme som ved en heksering af svampe.

Der var flere sådanne vaniljekranse af gamle lyngbuske på en klithede på Holmsland klit forleden. Den største af dem jeg bemærkede havde et tværmål på lidt over to meter.

Har andre monstro gået og målt på, hvor bred en enkelt lyngplante kan blive?

hilsen fra Henry


Foto: Holmsland Klit ved Bjerregård den 27. jun i 2014

De senest indberettede arter i Naturbasen: