Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

9. juli 2014

Grøn sommerfugle(?)larve

Trods ihærdig søgen i diverse bøger er det ikke lykkedes mig at bestemme denne smukt lysegrønne larve.

Den ville åbenbart med til aftensmaden på min terrasse (Vinding) her til aften.

Larven er som sagt lysegrøn med bitte små hvide pletter (knopper) jævnt fordelt og en fin smal hvid stribe på begge sider fra hoved til dens brunlige halehorn. Når larven er udstrakt ses 9 små brunlige sidepletter. Brudt rygstribe/pletter mørkere grøn. Ingen hår. 3 par forben og 4 + 1 par gangvorter. Undersiden med gangvorter og ben mellembrune. I alt ca. 30 mm lang. Men se iøvrigt foto.

Kan nogen hjælpe med et navn?


Foto: Leo Kjærsgaard

De senest indberettede arter i Naturbasen: