Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

10. juli 2014

Ikke en Perlemåler, men hvad så?

Denne natsommerfugl var kommet indendørs i mit hjem i Malling d.8.7.2014 og var meget urolig. Som jeg husker det, var dens vingefang ca. 35 mm. Fotoet er dårligt, men det væsentlige kan man godt se på det (jeg har et enkelt mere, som tildels er skarpere, men hvor dyret sidder så skråt, at man ikke rigtig kan bedømme det andet punkt, jeg straks vil nævne):

Jeg troede, det var Perlemåler, for sådan een har jeg set før. Men der er to ting galt: dels har den ikke de bittesmå røde streger ved forvingehjørnet, som jeg ved, at Perlemåler skal have. Og for det andet er formen på vingerne, især bagkanten af bagvingerne, jo forkert. Her er bagvingekanterne ganske almindeligt "rundede" i det, hvor Perlemåler har ansats til nogle nærmest "svalehaleagtige" spidser.

Nu er jeg helt på Herrens mark. Perlemåler er ovenikøbet med i Felthåndbogen, men de forvekslingsmuligheder, der omtales dér, er der da ikke tale om her. Kan nogen hjælpe mig med at løse gåden?

Vh Elisabeth


Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: