Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

10. juli 2014

Eghjorte massakre ved Halltorps Hage, Öland

Ugen efter Pinse (10.-14. juni) var jeg sammen med min kone nogle dage på Öland, hvor vi bl.a. var ved Halltorps Hage for at se efter fruesko. Den lykkedes det dog ikke at finde, men vi havde en meget besynderlig oplevelse.

På et bart stykke jord (ca. 20 x 60 m)lige uden for skoven fandt vi en død eghjort(m), hvor bagkroppen var væk (spist?). Så fandt vi en mere og begyndte at kigge grundigt efter. I løbet af 5 minutter havde vi fundet ca. 15 døde eghjorte (m)(m)og 3 (f)(f). Jeg samlede nogle af dem op for at tage dem med, da jeg opdagede en (m), der lå og bevægede benene - bagkroppen var væk, der var kun den ene dækvinge, torax og hovedet tilbage. Men der var så meget liv i den, at den bed sig fast i min pegefinger med kindbakkerne, da jeg ville samle den op.

En meget besynderlig, nærmest surrealistisk oplevelse at finde mere end 15 døde eghjorte, som man jo ikke ser hver gang man er i Halltorps Hage.

Hvad kan det skyldes? Er det måske fugle der har været på spil – vi så i øvrigt ved samme lejlighed en eghjort der fløj rundt, og det er jo altså ikke nogen hurtigflyver!

Kragefugle? Måger? Hvorfor ligger der så mange på så lille et område? Er der Nogen, der har oplevet noget lignenede eller som bare har en god forklaring.

Med venlig hilsen

Søren Peter Pinnerup



Foto: Søren Peter Pinnerup. En del af de døde eghjorte

De senest indberettede arter i Naturbasen: