Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

26. juli 2014

kejserkåben

På en fugletur med en ven, men uden kamera, så jeg min første kejserkåbe.

Dagen efter tog jeg kameraet med. Jeg ville se om kejserkåben stadig var der , så jeg kunne dokumentere den.

Jeg fandt stedet og begyndte at gå gennem de høje urter.- Så hørte jeg rådyr tæt ved og tænkte. Nå, ok, vi dropper det, så pyt med det billede, der er ikke nogen grund til at jage dem væk, p.g.a. et foto. Især i denne varme. Jeg kørte afsted, men måtte stoppe, for at slå reservetanken til på min knallert.

Da jeg gjorde det så jeg en speciel sommerfugl sidde på nogle blomster tæt ved. Den måtte jeg se hvad var!

Jeg kom derhen og den lod sig villigt fotografere, forfra, fra siden og bagfra. Den fløj omkring mig og satte sig så tæt den kunne komme til det.

Det var næsten som om jeg blev belønnet, fordi jeg tog hensyn til rådyrene.

Da jeg kom hjem kunne jeg se at det var en kejserkåbe. Hvor er den flot. :-)

mvh.Kirsten


Foto: Kirsten Damgaard

De senest indberettede arter i Naturbasen: