Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

31. juli 2014

Bladmåler - X. spadicearia eller ferrugata?

Denne kom til min rude i Malling om natten d.30.7.2014. Jeg kan ikke finde ud af, om det er Xanthorhoe spadicearia eller X. ferrugata. Det tyske Lepiforum skriver, at kun ferrugata kan have sort midterfelt, og jeg synes da, mit dyrs er så nogenlunde sort. På den anden side har jeg engang her i Forum fået bestemt et dyr til at være X. spadicearia, som jeg egtl. også syntes, havde ret sort midterfelt (men det hos dyret i denne tråd er endnu sortere).

Bredden af midterfeltet skulle også have betydning, men jeg er ude af stand til at træffe en afgørelse - jeg synes, feltbredden hos dyret her ligger lige på grænsen og lige så godt kunne tyde på den ene art som på den anden (her hælder jeg dog nok mest til X. spadicearia, med det lidt smallere midterfelt).

Kan de mere vidende og erfarne hjælpe, eller er denneher for svær at bestemme?

Vh Elisabeth


Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: