Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

10. august 2014

Interessante F & N nyheder i Svampe 70

Seneste nummer af Svampe 70 (august 2014) er netop udkommet. I rubrikken "Usædvanlige danske svampefund" er der denne gang omtalt to svampearter der først er angivet fra F&N.

Kassesporet Foldtrøffel (Hydnotrya cubispora) blev fundet af Birgitte Windfeld-Hansen under Sitkagran i Søndre Felding plantage i 1912, men blev først bestemt i år, takket være Thomas Læssøe som også har bestemt fundet. Den er beskrevet fra Michigan under sitkagran, og siden fundet fåtalligt i Irland og Skotland, Birgittes fund er således det første i Danmark.

Det andet er af den meget smukke og sjældne Blågrøn Fontænehat (Arrhenia chlorocyanea), som Anne-Grethe Lentz fandt i det tidlige forår. Den har gået for at være meget sjælden, men er måske i virkeligheden hyppigere, men kun i vinterhalvåret, på fugtige overdrev og hedestrøg.

Endvidere er der en inspirerende artikel om de danske Rensdyrlaver (Cladonia) ved Ulrik Søchting, med økologi, baggrund, bestemmelsesnøgler og fine fotos.

Tilsidst sagde hunden, vil jeg nævne min egen lille opsats om Skællet, og Småskællet Kødpigsvamp. Den første er knyttet til gran, den anden til fyr. Men efterlysningen gives fordi der er fund under ædelgran som er svære at placere, p.t. ser det for mig ud til at begge arter kan forekomme under ædelgran. men det skal sandsynliggøres meget grundigt, da det ikke tidligere er angivet i litteraturen.

Et abonnement på "Svampe" koster 150 kr. årligt. Heri får man en masse godt læsestof og mange farvefotos, og ca. 200-125 trykte sider i to numre, samt mulighed for at deltage i en masse ekskursioner, samt købe mykologisk litteratur til nedsat foreningspris.

Det kan jeg varmt anbefale interesserede på F&N.

De senest indberettede arter i Naturbasen: