Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. september 2017
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 6 - Gå til side 1 2 3 4 5 6

 Næste side | >>

Navn Forum -> Karplanter -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Finn Rasmussen
Er skrueaks uddød i Danmark? (Læst 5260 gange) Postet d. 11-08-14 kl. 00:28
Spiranthes spiralis – i floraerne kendt som skrueaks – er officielt sidst registreret i Danmark for 33 år siden, og anses af mange for uddød her i landet. En liste over kendte lokaliteter kan bl.a. ses på Jimmy Lassens hjemmeside (- se linket HER). Men nu bliver det varmere, hvid stork vender tilbage og har selskab af både ske- og sort, og en anden meget sjælden orkide, knælæbe (Epipogium aphyllum) blev for nogle år siden genfundet efter ikke at været set i en meget lang årrække. Så måske skal vi ikke afskrive skrueaks endnu! De lave skud med meget små blade og endnu mindre hvid-grønne blomster kan let overses. Planten på billedet er fra Algarve i Portugal, hvor den er overordentlig almindelig på enge i kalkområder.

Skrueaks blomstrer fra midt i august til begyndelsen af september, så det er bare med at komme ud at kigge! Den, der har heldet med sig, vil være dagens helt i botanik-kredse og sikkert også blive nævnt i dagspressen

Arten har en spøjs navnehistorie i Danmark: I Viborgs liste over danske plantenavne fra 1793 hed den drejet fliglæbe, men det blev droppet af Johan Lange i 1850’rne til fordel for høst-skrueaks, en oversættelse af Spiranthes autumnalis, som han kaldte den (Linnés artsnavn spiralis er imidlertid ældre og skal bruges). Der findes faktisk også en sommer-skrueaks, Spiranthes aestivalis, men ikke (endnu da) i DK. Den danske førsteudgave af Den Store/nye Nordisk flora fra 2003 medtog også den dyrkede asiatiske Spiranthes sinensis med navnet ”rødlig skrueaks” og habitaten ”gartnerier og gamle haver” – en besynderlig disposition, som måske skal tilskrives at en af oversætterne var orkide-entusiast og dyrkede den i sin gamle have. Men så var der jo to skrueakser, og den der plejede at være med i danske floraer blev per automatik til ”almindelig skrueaks”. Det har der siden været ironiseret meget over!

Held og lykke og go’ fornøjelse med skrueaks-jagten!

FinnR



Er skrueaks uddød i Danmark? (Spiranthes spiralis – i floraerne kendt som skrueaks – er officielt sidst registreret i Danmark for )
Foto: Spiranthes spiralis, Algarve [FinnR]
Kommentér

Finn Rasmussen
#1 Kommentar postet d. 11-08-14 kl. 00:34. Emne: Er skrueaks uddød i Danmark?
- Og lidt vejledning om økologien for skrueaks-jægere:

Hans Jacquemyn, H. & M. J. Hutchings 1992: Biological Flora of the British Isles: Spiranthes spiralis (L.) Chevall. - se linket HER



Kommentér

Poul Evald Hansen
#2 Kommentar postet d. 11-08-14 kl. 08:09. Emne: Er skrueaks uddød i Danmark?
Ja, da orkideer kan leve mange ord underjordisk sammen med deres mykorrhizasvampe, så er der vel håb endnu - af denne og et par andre grunde.

Kommentér

Henry Nielsen
#3 postet d. 11-08-14 kl. 10:59. Emne: Er skrueaks uddød i Danmark?
Et par små kommentarer.

Der må være en hel del floristisk litteratur om fund og forekomster af vild Skrueaks i Danmark. Desværre tror jeg der mangler en opgørelse over forgæves eftersøgninger af arten. Hvem ved bedre?

Artens danske navn bør være Høst-Skrueaks. Mener jeg. Så må vi se om Dansk Botanisk Forening har magt til at mene noget andet.

Navnet Alm. Skrueaks i Store Nordiske Flora må anses for at være en sjuskefejl. Florafatteren havde i farten glemt at slå navnet op i 1800-tallets store danske standardflora: Håndbog i den Danske Flora - af Johan Lange (den ældre).

Brug og betydning af ordet almindelig kunne der skrives en afhandling om. Det er vist ikke spor nemt, når man skal have det historiske aspekt med - og kompetent behandling af ordet kræver en veluddannet sprogmand M/K. Desuden skal man være opmærksom på, at visse unge mennesker bruger ordet i betydningen talrig. Hvilket osse har spøgt her på F&N. Hvis flertallet af danske sprogbrugere mener, at almindelig betyder talrig - så får det vel ret af sprognævnet? Osse når de ikke har det!

Og til sidst - denne Skrueaks-tråd er FinnRs initiativ - men jeg synes lige vi skal have med, at en del af tråd-anledningen stammer fra denne ret friske tråd: - se linket HER

hilsen fra Henry

Kommentér

Henry Nielsen
#4 Kommentar postet d. 11-08-14 kl. 11:10. Emne: Er skrueaks uddød i Danmark?
Jeg er for resten lige kommet i tanker om et andet ord for den korrekte betydning af ordet "almindelig". Nemlig højfrekvent!

hilsen fra Henry

PS. Der er inter i vejen for, at en højfrekvent planteart (eller underart) kan være talrig. Der er bare ingen garanti for det. Den kunne jo osse tænkes at være fåtalligt tilstede i hvert eneste delområde. Og så er den højfrekvent ud fra størrelse og antal af undersøgelsesområdets enheder.

Kommentér

Poul Evald Hansen
#5 Kommentar postet d. 11-08-14 kl. 11:39. Emne: Er skrueaks uddød i Danmark?
Almindelig har mange betydninger på dansk. Ikke alle går på hyppighed. Det kan også betyde noget retning af "gængs" eller "den mest velkendte repræsentant for". I så fald giver navnene lidt mere mening.

Hverken Almindelig Ulvefod eller Almindelig Månerude eller Almindelig Blærerod er særligt almindelige.

Men jeg medgiver, at "almindelig" er et noget intetsigende jokernavn. Hvis der er indarbejdet, skal der meget kraftige argumenter til at erstatte det med noget mere logisk og konsekvent.

Kommentér

Finn Rasmussen
#6 Kommentar postet d. 11-08-14 kl. 11:44. Emne: Er skrueaks uddød i Danmark?
Høst-skrueaks er et udmærket navn og korresponderer godt med "autumns ladies''s tresses", men måske skulle vi gemme navnediskussionerne til de plantefattige vintermåneder!

- Der findes nok ikke en liste over forgæves observationer, og den kan jo også dukke op et sted, selvom den før har manglet. Endelig kan den vandre ind, det var især det jeg havde i tankerne. Og så kan den være sat ud/udsået, som på de eneste kendte voksesteder i Sverige (og som "rødlig skrueaks" ). Det må man efter min mening fraråde, men det sker ikke så sjældent, at folk prøver at forbedre/genoprette ved udplantning. FinnR



Kommentér

Per Taudal Poulsen
#7 Kommentar postet d. 11-08-14 kl. 12:02. Emne: Er skrueaks uddød i Danmark?
Jeg har brev fra Alfred Hansen om de få eksemplarer han dengang lige havde fundet på Thurø Overdrev.

Für (Arne Jørgensen) og jeg har livet igennem haft Spiranthes og Epipogium som det højest opnåelige i det botaniske orkidéliv i DK .

Für var i Armenien i foråret, hvor han fandt rosetter af Spiranthes...nu ved han, hvor den er.....

Og i sidste uge var han på Iwö og fandt en halv snes eksemplarer af Knælæben..... I øvrigt en tur jeg havde planlagt med Aage, Kurt Ærenlund og Henrik, Jens og Frue og Für.....

-jeg og de øvrige kom ikke af sted.... og jeg har erkendt, at jeg går i graven uden at have set de to orkideer....

PS: stod i 1991 i skolernes efterårsferie oven på Spiranthes sidste voksested på Bornholm. En meget mistænksom gårdkone fik jeg til sidst overbevist om mine reelle hensigter og hun viste mig derhen.... lå på knæ (dengang var de stadig intakte og brugbare...)i over en time... fandt intet. Ligesom Für og jeg endevendte Thurø Overdren i 1976.....

Ved, at Jens har set de sidste 11 eksemplarer derovre og har fotograferet alle sammen !! dengang han var sammen med Lütken...

Per

-det ville være herligt at høre om genfund . Forekomsten på Öland synes jeg er kunstig....



Er skrueaks uddød i Danmark? (Jeg har brev fra Alfred Hansen om de få eksemplarer han dengang lige havde fundet på Thurø Overdrev.)
Per Taudal Poulsen har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (1237 x 839)
Kommentér

Henrik Tranberg
#8 Kommentar postet d. 11-08-14 kl. 12:08. Emne: Er skrueaks uddød i Danmark?
Skrueaks siden Thingsgaards fund ult. 1970´erne, som Henry kan fortælle yderligere om, forgæves eftersøgt hvert år på Thurø Rev af div. medlemmer af DBF´s Fynskreds

Kommentér

Anne Messmann
#9 Kommentar postet d. 11-08-14 kl. 12:33. Emne: Er skrueaks uddød i Danmark?
Måske skulle man kigge i haven - Danmarks Vilde Orkidéer, Ærenlund & Faurholdt, nævner bl.a.: ''i 1970-71 optrådte arten som ukrudt i en have i Glostrup''

Her fra bogen:



Er skrueaks uddød i Danmark? (Måske skulle man kigge i haven ;-) - Danmarks Vilde Orkidéer, Ærenlund & Faurholdt, nævner bl.a.:
Anne Messmann har vedhæftet dette billede
Kommentér

Side 1 af 6 - Gå til side 1 2 3 4 5 6

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator