Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

16. august 2014

Landbruget igen - drænloven overtrædes og er illusorisk

Problemstilling:

Landbruget taler meget om den såkaldte fri dræningsret, der kort sagt går ud på, at landmanden har lov til at sænke vandstanden ved dræning i tilstrækkeligt omfang til at han kan dyrke jorden.

Men den fri dræningsret i denne betydning er noget landbruget har opfundet og i øvrigt fortolker efter behov.

Tager man drænloven alvorligt, så gælder den fri dræningsret kun på jord, hvor landmanden er bredejer ved det vandløb eller den sø eller havstrækning, der skal modtage drænvandet, og det ikke foregår via andres jord. Man er ikke forpligtet til pludselig at modtage en mængde ekstra drænvand fra sin nabo.

Desuden må man ikke ændre tilstanden i §3-beskyttede områder.

Enhver der færdes i agerlandet må have bemærket, at vandstanden er sænket afgørende mange steder. Selv de ældre jagtsøer anlagt af nuværende eller tidligere ejer er mange steder helt eller næsten udtørrede. Tilsvarende kan meget ses for §3-lavbundsarealer, der ligger omgivet af agerland og ofte er afgrænset af dybe drængrøfter.

Landmændene påberåber sig, at de godt må vedligeholde eksisterende dræn. Men kendsgerningerne siger, at der er tale om langt mere end vedligeholdelse. Der er tale effektivisering og udvidelse af dræningen i særdeles mange tilfælde.

Loven siger faktisk, at ændring af dræningen skal godkendes af vandløbsmyndigheden, når man ikke er bredejer, eller det berører beskyttet natur eller 3. parts erhversudøvelse.

Vandløbsmyndigheden er - kommunen!

I praksis skal alle drænarbejder ud over simpel reparation godkendes af vandløbsmyndigheden!

Min hjemmelsmand, der er godt inde i tingene, siger, at siden ikrafttrædenden af naturbeskyttelseslovens §3 har været en eneste ansøgning fra landmænd til pågældendes kommune omkring dræntiltag.

Jeg kan ikke se andet, end at det i praksis betyder, at særdeles mange landmænd ikke overholder loven. Noget andet er, at kommunerne - især de meget landbrugsvenlige - overhovedet ikke er interesseret i at udøve deres myndighedsansvar. Deres embedsfolk burde i alt fald kende lovgivnngen og udøve bare lidt opsøgende virksomhed og f.eks. gøre landmændene opmærksom på, når de skal søge godkendelse hos vandløbsmyndigheden.

Til nogle landmænds undskyldning kan måske siges, at de er så forblændet af den såkaldte fri dræningsret, at de ikke kender eller fortrænger kendskabet til lovgivningen. - Men jeg tvivler. Alle de landmænd, jeg har talt med om lovgivningssørgsmål, har været godt inde i paragrafferne.

Fagpersoner i bl.a. DN er udmærket klar over problemet; men man har tilsyneladende helt eller næsten opgivet på forhånd, da man ved hvor tunge både kommunerne og landmændene er at danse med. Bare se til eksemplerne på manglende respekt for Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser i kommunerne og blandt landmændene. Bare se til de sidste eksempler på ulovligheder omkring opdyrkning af §3-arealer vi sidst har set ved Værneengene ved Ringkøbing Fjord.

Alt dette virker som tør og støvet jura. Men det er af helt afgørende betydning for forvaltningen af vores natur og miljø.

Der er ikke noget nyt i, at Bæredygtigt Landbrug opfordrer landmænd til at blæse på love og regler og gødske som de selv synes. - Mange landmænd har gjort noget tilsvarende omkring dræning i lang tid - med den såkaldte fri dræningsret som et helt gennemsigtigt figenblad.


De senest indberettede arter i Naturbasen: