Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

28. juli 2007

Luseflue eller svalebider - artsbestemmelse og spørgsmål

Hej!

Jeg har nu for anden gang denne sommer ”nedkæmpet” en luseflue af en eller anden art :-S

De tiltrækkes helt klar af bevægelse og lysblink, også af bevægelse på en computerskærm….

Jeg søgte på nettet da jeg havde fanget den første, og fandt ikke megen information ud over denne side.

Den første har jeg ikke billeder af, men dens vinger var ikke helt så lange som dennes. Dens krop er jo grå, men specielt virker undersiden en smule flouriserende grå/grøn/turkis…

Nu går mit spørgsmål på om det er en svalebider?

Hvis ikke, hvilken luseflue er det da?

Hvor lang tid lever den voksne flue indendøre, hvis den har en vært?

Starter den med lange vinger, som gradvist bliver mindre for helt at forsvinde?

Hvis hunnen får held af at føde sine levende larver inde i hjemmet, hvilke forhold skal de da have, for at kunne forpuppe sig og ende som lusefluer – skal det f.eks. være en rede med unger?

Går lusefluer også på andre fugle?

- kan jeg f.eks. risikere, at de går på vore egne fugle, der hovedsageligt er krumnæb?

Går svalebidere KUN på svaler?

Min mand siger, at han i Skotland har oplevet lusefluer sværme, det har sikkert været hjortefluer, men gør f.eks. svalebideren det samme?

Undskyld de mange spørgsmål, men jeg vil gerne forberede mig bedst muligt

Med venlig hilsen

Maria ;-)


Foto: Maria Metzger

De senest indberettede arter i Naturbasen: