Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

28. august 2014

Apion sedi?

Jeg var i dag i Mols Bjerge og kigge efter Ager-Gåseurt, hvor der jo i netop dette område er mulighed for at finde flere spændende arter. Efter flere timers eftersøgning måtte jeg give op uden at have fundet en eneste Ager-Gåseurt. Herefter tog jeg videre mod syd for at kigge efter Farve-Visse - også uden held - måske fordi de er lette at overse på dette tidspunkt af året hvor de ikke længere står i blomst.

Jeg valgte at fortsætte til Lushage på Helgenæs for at se om jeg kunne finde Apion sulcifrons igen, men det lykkedes ikke. I stedet fandt jeg endelig Apion pisi - den sidste af de almindelige Apion jeg manglede og således Apion-art nr. 50 for mig.

Jeg brugte lang tid på at banke på stenurt, men det er godt nok besværligt når planterne er så lave. Ud på aftenen var der endelig gevinst - en enkelt Apion blev banket af stenurt (vistnok Bidende Stenurt som også er observeret fra lokaliteten). Det må være Apion sedi, med det mere mørke udseende. Furen mellem øjnene er ikke så tydelig på dette eksemplar, men furens udseende varierer vel en del. Endelig fortsætter punkteringen også langt ud på snuden.

Har jeg ret i bestemmelsen?

Mvh. Mathias


Foto: Mathias Holm

De senest indberettede arter i Naturbasen: