Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

31. august 2014

Falke på blæsende sommerfuglejagt

Her i den sene eftermiddag lå der tre gamle Lærkefalke og jagede over Christiansø. Vejret var blæsende og overskyet (Ø 11, 8/8, sigt 20 km), og først troede jeg de jagtede småfugle. Men efterhånden så jeg i omkring 30 tilfælde falkene jage og oftest fange temmelig store sommerfugle!

Sommerfuglene blev ædt i flugten, hvorefter nogle sommerfuglevinger dryssede ned bag falken. I et enkelt tilfælde undslap sommerfuglen ved at folde vingerne sammen og falde direkte mod jorden.

Jagten fortsatte frem til mørkningen.

Om det var dag- eller natsommerfugle ved jeg ikke, men subjektivt bedømt (i forhold til falkenes størrelse) var vingerne på sommerfuglene omkring 3 cm lange - altså temmelig store sommerfugle.

Det virkede som om sommerfuglene passerede øen i ret stor højde (30-50 m) og i stor fart i medvind.

Vingerne virkede mørke (men det gjorde falkene også pga lyset) og mere trekantede end aflange. Hvis jeg blev tvunget til at sætte art på sommerfuglene ville jeg sige af typen Admiral/Dagpåfugleøje.

Mit spørgsmål er da: hvilke dag- eller natsommerfugle kan på dette tidspunkt trække i ret stor mængde i så dårligt vejr?

mvh Peter


De senest indberettede arter i Naturbasen: