Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

2. september 2014

Hvilken ugle?

Denne ugle blev set ved oplyst vindue om natten d.1.9.2014 i Malling. Mit bud på dens kropslængde (pande til vingebagkant): omkring 18 mm. - Dyret forekom umiddelbart dødt, idet så ud til at have nærkontakt med nogle edderkoppetråde og hang tilsyneladende helt slapt fra disse; men ikke så længe (måske en halv time) senere så jeg igen efter, og da var der intet spor af dyret overhovedet (og heller ingen ræbende edderkop i sigte), så måske har vor ven bare været udmattet efter forgæves kamp med edderkoppetrådene og har midlertidigt spillet død, inden den så senere igen har prøvet at kæmpe sig fri og denne gang havde heldet med sig.

Hvorom alt er: kan uglen identificeres? Jeg synes, den minder om Diarsia rubi, men for min skyld ;-) måtte området imellem hver vinges to store lyse tegninger gerne have været mørkere, hvis det skulle være dén. Hvad mener sagkundskaben mon?

Vh Elisabeth



Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: