Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

7. september 2014

Præparation og bestemmelse

Kære Forum,

Jeg har lagt en del optagelser ind i forummet til artsbestemmelse, men ideen er jo at blive mere selvhjulpen.

Hvilke bestemmelsesværktøjer er tilgængelige?

Jeg har set, at mange bind af Danmarks Fauna ligger på nettet (Open Library), bl.a. løbebillerne.

Der er jo sket meget på billedsiden siden 1908 og måske også taksonomisk. Findes der nyere, anbefalelsesværdige værktøjer med flere billeder?

Jeg har været nødt til at aflive en del dyr, og dem vil jeg gerne bevare så godt som muligt. Lige nu er de knastørre, og der skal helst ikke tabes flere ben og følehorn.

Hvem anbefaler I til at sælge mig de rigtige, nåle, sedler og etiketter, evt med lidt rådgivning i blødgøring og opsætning?

Jeg agter at melde mig ind i foreningen.

mvh

Lars

De senest indberettede arter i Naturbasen: