Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

7. september 2014

Hvilken langhalet fugl har lige set?

Den kan nok ikke artsbestemmes, men hvad kan det være, jeg har set lige nu i haven ved Suserup?

Kroppen lidt mindre end en solsortekrop.

Sad ca. 15 meter væk i toppen af et fuglekirsebærtræ, - jeg var kikkertløs.

Farver kunne ikke ses.

Næbbets længde og form i forhold til hovedet som hos en Råge, - kunne ikke se om det var spidst eller ej.

Sagde ikke en lyd.

Sad først med front til og fangede hele min opmærksomhed, fordi halen var lang, - lidt længere end kroppen. Alt for stor til en halemejse, - størrelse og form snarere som en skadeteenager, men halen noget længere.

Hoppede et par grene og sad så med siden til. Havde hele tiden travlt med at dreje hovedet rundt som på udkig. Kunne ikke dreje hovedet 180 grader, men i hvert fald 100 grader til hver side.

Den lettede ikke (eller reagerede overhovedet), da jeg rejste mig, talte eller kattene mjavede.

Det er de forholdsvis lange halefjer, som driller, - jeg har end ikke et bud på, hvad det kunne være.

Nogen bud?

De senest indberettede arter i Naturbasen: