Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

9. september 2014

Man tager en beslutning indtil - - -

Hej venner

Jeg er midlertidigt trådt ind som validator igen, dvs. svarer også på bestemmelselsestråde.

Jeg må stærkt opfordre til at ukyndige svampeinteresserede ikke svarer på andre ukyndiges bestemmelsestråde, men venter til at en af de kyndige har kommenteret (hvis den første kommentar rummede en korrekt bestemmelse), eller svaret, hvis den var forkert. Så kan den ukyndige med det rigtige kommentar så svare bagefter.

Det lyder lidt bøvlet, men sådan må det være set fra min stol, for at vi ikke skal få for mange uhensigtsmæssiger i kvalitetssikringen bagefter, ofte langt senere, hvor man har glemt hvad det drejede sig om.

Jeg ønsker ikke at give retningslinier eller karakterer for hvem der er kyndig og hvem der er ukyndig, det ved I i de fleste tilfælde godt selv!

Det er dog vigtigt at man ikke blot har sin viden fra bøger og fotos / billeder, at man kan kritisk gennemskue dem, det dur således ikke at foreslå en sydeuropæisk art som synes at ligne, og som man har fundet på nettet. Nettet er nemlig også fyldt til bristepunktet af fejlbestemmelser1

Det er vigtigt at man ved noget om bestemmelseskarakterer indenfor den pågældende svampeslægt / gruppe, at man ved hvor faldgruberne ligger, det vil i praksis sige at man bør være fortrolig med bestemmelsesnøgler brugt på levende materiale i alle dens afskygninger.

Som et eksempel så se på alle de tråde der har været omkring Rødmende Fluesvamp, så kan I dels se hvor let det er at tage fejl, hvor stor variation arten har, og hvad der er vigtigt for bestemmelsen der (f.eks. rødmende kød, ring, der er stribet på oversiden, og stok uden pose, kun skælkranse ved basis).

Til jer og alle andre vil jeg varmt anbefale bestemmelsesnøglerne på svampeatlas (www.svampeatlas.dk), og såvidt muligt selv prøve at bruge nøglerne først inden I svarer på ukyndiges spørgsmål.

Vi tager alle fejl ind imellem, men disse redskaber vil kunne minimere dem kraftigt!

God jagt i denne fremragende svampesæson!

Lad os hjælpe hinanden med nogle gode afgørelser, det har vi brug for, da der er så meget derude i øjeblikket.

Jeg laver det som en svartråd, men uddeler ikke grønne flag foreløbig, input tager jeg til mig og det er jeg sikker på at andre også gør!

mvh, Torbjørn

De senest indberettede arter i Naturbasen: