Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

16. september 2014

Fugle eldorado på Vestamager

Jeg var på WestAm idag, også kaldet Vestamager/Klydesø reservatet, målet var at se nogen at de lærkefalke der skulle flyve rundt omkring Kongelunden og Pinseskoven.

Nys ankommet, Lærkefalk over Kongelunde på lidt afstand, men det skulle hurtig vise sig at den ikke var alene, på et tidspunkt så jeg 7 lærkefalke flyve rundt over skoven på én gang.

Lærkefalk står mit hjerte meget nær, deres levevis og deres flugt er så fascinerende synes jeg, det der diner transportable når de fanger og spiser guldsmede med 80 km/t.

En enkelt falk var anderledes, den var tydelig mindre og meget lysere, stadig lærkefalke form, den musede kortvarigt hvilket fangede min opmærksomhed. Jeg så den kun kort og bemærkede ovennævnte karakterer tydeligt og klart.

Mit hoved sagde aftenfalk, inden fuglen forsvandt, blev set 1 gang meget kort ½ time senere, igen virkede den tydelig mindre og meget lysere end de ”evindelige” lærkefalke der konstant drønede rundt i området.

Endelig så jeg også på stor afstand i teleskopet en vandrefalk over klydesøen der blev heftigt mobbet af en tårnfalk.

Nå, men jeg tog min cykel og begyndte at cykle ned af en smal cykelsti da jeg mødte et par der også var ude og se på lærkefalkene, de havde også bemærket den mindre og lysere falk som anderledes end lærkefalkene, hvilket fik mig til at sige sikker Aftenfalk!, ikke mere snak.

Nå, men mens vi står og snakker dukker en stor fugl op på himlen, jeg løfter kikkerten og bemærker dels en meget stor og kraftig rovfugl og mest af alt en kridhvid hale, og der er ikke én men to adulte havørne der kredser over Klydesøen i længere tid.

Nå, jeg sagde farvel til parret og cyklede ind i pinseskoven, hvor jeg lige netop undgår at påkøre en meget stor og flot snog med min cykel. Jeg checkede et par åbne steder inde i skoven og fik en del ret dårlige fotos af lærkefalkene.

Nå ud igen og ned til Sydtårnet, nu vil jeg bare se nogen mere almindelige arter som jeg kan bestemme med lethed tænkte jeg, det gik også fint de første 20 sek., så opdagede jeg en adult havørn der sad på en stor sten langt ude i reservatet, og 10 minutter senere sad der to adulte havørne derude lige ved siden af hinanden.

Og så var der jo lige den der sølvhejre der gik rundt for sig selv og en rørhøg der dansede over engen.

Nå, jeg sagde farvel til de andre ornitologer ved sydtårnet og så frem til fantastisk fed cykeltur langs kanten af reservatet med bragende flot solskin og fed havudsigt op til motorvejsbroen. Men som altid gik der ged i den plan også, for man kunne jo liiiiiiiige stoppe ved mellemtårnet og se om festen fortsatte der.

Det gjorde den for fulde hammer med diskokugler og naboklager.

De to adulte havørne sad lige ud for tårnet, den ene stadig på toppen af en stor sten og med 50x teleskop kunne jeg med lethed se kløerne på fødderne og enhver fjer på kroppen, og den sad der bare og sad. Den anden sad lidt længere væk men stadig meget flot i teleskopet.

Kraaaah, kraaaah lød det pludselig og jeg begyndte at drømme om rovterner. Og hvad ser jeg nede i mågeflokken, en 1K rovterne lige så fint. Nå de der havørne havde flyttet sig lidt mod nord men skulle lige nydes en sidste gang inden jeg cyklede hjemad.

Men som altid blev også denne obs afbrudt, denne gang af en adult vandrefalk der lige kom fræsende gennem skopfeltet, landede på en sten med bytte som godt kunne være en stær.

Så nu stod jeg helt alene i tårnet med 1 rovterne, 1 vandrefalk og 2 havørne, nej, nu skal jeg altså hjem… !!!, hov hvorfor letter alle mågerne nu ?, kraaaaahh., kraaaahhhh, opdager endnu en rovterne, der er tydelig meget mørkere på hånden en den 1K fugl jeg havde set så godt.

Nu vil jeg hjem, jeg kan ikke klare det mere….

De senest indberettede arter i Naturbasen: