Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

28. juni 2005

Foldfrø i Danmark

Foldfrø er en 1-1,5 meter høj skærmplante, der gror i lysåbne krat og skov og i Sverige også på enge. Den har en overfladisk lighed med Skov-Angelik, men bladene er alligvel ret anderledes, blågrå og blanke, og til at kende med lidt øvelse. Den har også en meget speciel behageligt krydret lugt, nærmest som en blanding af Kalmus og Selleri.

Billeder: se fra Den Virtuella Floran:

linnaeus.nrm.se...laselat1.jpg

samt de billeder af den ikke-blomstrende plante fra Sændersø jeg har lagt op i galleriet.

Den findes i Danmark ved Søndersø og et sted i Ganløse, Den har tidligere fandtes i et sammenhængende område fra Slangerup til Herlev/Ballerup/Sømosen.

Bestanden ved Søndersø har det meget skidt, jeg kunne kun finde 1. eks., hvor der for et par år siden trods alt var ca. 10 eks. i 3 småbestande. Det er 5-6 år siden den har blomstret ved Søndersø.

Anledningen til dette lille indlæg er at opfordre folk, der færdes omkring Søndersø i Værløse til at kigge efter planten og hvis de finder den, så rapportere den og gerne tage et foto, hvis de har mulighed for det. Især ikke blomstrende bestande kan godt tænkes at være overset nogle steder,

M.v.h.

Poul Evald

De senest indberettede arter i Naturbasen: