Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

19. oktober 2014

Rodfordærver, lakporesvamp eller hovporesvamp eller hvad?

Kan nogen hjælpe med denne svamp, der er ifærd med at nedbryde en stor gammel stub i Ørstedsparken i København? Der var flere frugtlegemer, men det største midt i billedet er ihvertfald 30 cm bredt, så det er en stor ting. Men jeg er i tvivl om hvad det er, måske specielt fordi det ser ud til, at en eller anden har skåret et par solide bidder af. Er det en rodfordærver, en randbæltet hovporesvamp eller måske endda en grov lakporesvamp? Den var meget hård og træagtig, men ikke med den totalt massive fornemmelse som i en stor tøndersvamp - det er den vel også for flad til. Man kan se et lille eksemplar til venstre på det første billeder, som jeg prøvede at få af, men selvom den var blødere end den store - sådan henad bildæk, var den ikke til at flå af med de bare næver. Den lugtede ikke af noget specielt, og da jeg gerne ville have tænderne med hjem, prøvede jeg heller ikke at smage. Hele undersiden var tilsyneladende dækket af en hvid hinde. De sad ret lavt, så det var svært at se, om der var frie pore nogle steder, og også svært at fotografere, men jeg håber billederne er nok. NB - stubben var så henfalden at det var svært at se hvad det har været engang, men et par steder sad der noget bark, som mindede om tyk nåletræsbark, men det er kun et gæt.

Lars Thomas


Foto: Lars Thomas

De senest indberettede arter i Naturbasen: