Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

17. august 2007

Vespa Crabro i haven

Vores grund grænser op til en mindre, åben skov hvor naboen bl.a. har 5 bistader stående. Dette medfører, at vi konstant har et stort antal honningbier i haven, eftersom vi har en del planter som udelukkende er sat af hensyn til insekter. Bierne er især glade for en flere kvm stor beplantning af mynte.

De sidste 4-5 dage har Stor Gedehams (Vespa Crabro) været på besøg. Indtil videre typisk kun ét eksemplar, men undertiden to. Her til morgen har jeg iagttaget hvepsens effektivitet - den tager en honningbi ca. hvert 5. minut (dvs. den fouragerer fra mynte til mynte ikke ulig en søgende rovfugl, ser ud til at vælge og vrage, fordi den åbenbart foretrækker honningbier frem for svirrefluer, men slår pludselig til og lammer byttet på et øjeblik, rykker vingerne af det eller fortærer straks dele af det og flyver væk med resten), dvs. ca. 12 i timen. Og hvis dens arbejdsdag strækker sig over ca. 10 timer, bliver det ca. 120 bier pr. dag.

Indtil videre er ingen af os blevet forulempet, og vi løber heller ingen unødig risiko. Men jeg har en (u)vane med at bruge rigtig meget tid på at nærstudere de 7-8 forskellige arter af svirrerfluer, og nogle gange er Crabro kommer ind på under en meters afstand uden at jeg har været opmærksom på det. Det er jo ikke holdbart! Men spørgsmålet er også, om vi kan forvente et større rykind når boets nye hvepsegeneration går på vingerne? Kan man forestille sig at de vil "få forevist" dette bugnende spisekammer af let tilgængelige honningbier, og derefter vil slå sig mere eller mindre permanent ned i omgivelserne? Bestemt ikke nogen rar udsigt.

vh/Peter

De senest indberettede arter i Naturbasen: