|
|
|
Drejer 1836: fortsat
Se intro til manuskriptet her: www.fugleognatur.dk...show_message Her ses side 42-43. Der kan transskriberes på to forskellige måder: 1) Enten ord til andet i en form så tro mod forlægget som muligt. 2) Eller i en form der blot ekstraherer det væsentlige, nemlig findested, dato, artsnavne med evt hyppighedsangivelser. Ud fra forlægget på billedet kunne metode 1 give følgende resultat: 42 [spring] Excursiones Skatskov 2/8 36 Vaccinium vitis idæa V myrtillus, den første paa bare Steder, den sidste imellem Krattet; dog findes den og udenfor Krattet paa Steder, hvor der forhen har været Skov eller end- nu ere lidt Graariis: s. Fig. Munkhøi. Arbutus uva ursi; Genista pilosa, lav, uden blomst og frugt. Findes overhovedet sjelden med Blomst. Tormentilla officinalis Curt Alm i for- skjellige Former, Majanthemum, Conv. majalis sjelden, Pteris aquilinius Alm Melampyrum pratense meget almin- delig selv paa de allertørreste Steder. // 43 Hieracium vulgatum sjeldnere, kommer ei til Lyngen; H. umbellatum i Lyng og Krat, Trientalis europaea, Vicia cas- subica sjelden. Lycopodium clavatum mellem Lyngen. L. annotinum sjelden, imellem Græs og Krat. Pyrola media ei sjelden, sjeldnere blomstrende og ikke kun i den høie Lyng eller under Krat. Sticta pulmonaria paa Træerne. Græsser ere Molinia sylvatica i Mængde, Calamagrostis [overstr: lanceolata] sylvatica almindelig mellem Krat- tet, Mol. coerulea paa bare Steder ved Moser o.s.v. Avena flexuosa paa Heden, Triodia decumbens hvor Græs ogsaa fremkommer. Træerne ere Quercus pedunculata, Corylus avel- lana, Rhamnus Frangula ei sjelden, Populus tremula st____, Lonicera peri- clymenum, Juniperus communis, Empetrum nigrum, Salix fusca, rosmarinifolia?, aurita alle almindelige, den sidste dog maaske[?]. Her har jeg brugt nogle hjælpetegn: // betyder sideskift [kommentarer, som fx oversprungne afsnit, står i kantede parenteser] [noter om overstreget tekst står på samme måde] Tekst som jeg ikke umiddelbart (eller efter flere forsøg) har kunnet læse kan angives på to måder. Enten som _______ (underscore), hvor jeg har givet helt op. Eller som "gætteord[?]" - altså mit bedste bud efterfulgt af et spørgsmålstegn i kommentarklamme. Metode 2 kunne give følgende resultat: Skatskov 02-08-1836 Vaccinium vitis-idaea Vaccinium myrtillus Arctostaphylos uva-ursi Arbutus uva ursi Genista pilosa Potentialla ercta Tormentilla officinalis Maianthemum bifolium Convallaria majalis sj Pteridium aquilinium alm Melampyrum pratense m alm Hieracium vulgatum sj Hieracium umbellatum Trientalis europaea Vicia cassubica sj Lycopodium clavatum Lycopodium annotinum sj Pyrola media ikke sj Lobaria pulmonaria Sticta pulmonaria Molinia caerulea m alm Calamagrostis arundinacea Calamagrostis sylvatica alm Deschampsia flexuosa Avena flexuosa Danthonia decumbens Triodia decumbens Quercus robur Quercus pedunculata Corylus avellana Frangula alnus Rhamnus Frangula ikke sj Populus tremula Lonicera periclymenum Juniperus communis Empetrum nigrum Salix repens ssp. repens Salix fusca Salix cf repens ssp. rosmarinifolia Salix rosmarinifolia? Salix aurita Her er blot - efter navn på lokaliteten og evt nærmede stedsbeskrivelse samt dato - angivet en artsliste med moderne navne. I separate kolonner er vist navnet fra originalen (hvis det afviger fra det moderne eller der kan være tvivl om tolkningen), samt en hyppighedsangivelse. Det er relativt enkelt at komme fra resultatet af metode 1 til overstående. Den tolkning der næsten uvægerligt indgår (navnebrug, hvilke artsnavne hører til samme lokalitet o.s.v.) er dog knap så godt dokumenteret. Det sidste problem kan man kompensere for ved at lave en kolonne med kommentarer til de enkelte arter. Indtastning med denne metode kan foregå i Excel. I tilfældet med Drejers manuskript, har vi endnu ikke taget stilling til om det kan svare sig at transskribere. Det meste af teksten handler nemlig om enkeltfund og har meget fokus på planternes diagnostiske karakterer (Drejer var først og fremmest floraforfatter). Disse notater kan i nogle tilfælde hjælpe med tolkning af Drejers navne, men det er ikke sikkert at der er meget vundet ved en fuldstændig transskribering (metode 1). Derimod kunne metode 2 sikkert give brugbare data relativt hurtigt. Tora og jeg overvejer lige den videre plan med netop dette manus. Fortsættelse følger ... / Hans Henrik |
