|
|
|
Den private ejendomsret og regulering af landbrugsdriften
Bl.a. på Biodiversitet.dk kører der en interessant diskussion om samfundets ret til og muligheder for at regulere udøvelsen af landbrugsdriften til gavn for natur og miljø. Det er en tilbagevendende og ikke uvigtig diskussion. Henvisningen til den private ejendomsret er en joker, som landbruget ofte spiller ud, når ønskerne om regulering af landbrugsdriften bliver for påtrængende. Men lad os se på, hvordan det forholder sig. Man undlader bevidst at skelne mellem ejendomsret og brugsret. Men efter min mening er det alene brugsretten der diskuteres: Jeg synes det fremgår ret tydeligt af grundlovens §73, at ejendomsretten primært er defineret ved retten til at skille sig af med sin ejendom eller nægte at gøre det. Det er denne ret, der er ukrænkelig. Og så har man i skyndingen glemt, at folk kan fortabe deres ejendomsret ved insolvens, udpantning m.v. §73 omtaler slet ikke brugsretten. Meget, vel det meste, af vores lovgivning omhandler regulering af brugsretten. Hvis man har en bil, kan man miste brugsretten til den, i en periode eller for altid, hvis man kører groft uforsvarligt. Men det anfægter ikke ejerens ret til at sælge bilen eller nægte at gøre det. Og tænk bare på våbenlovgivningen. - Det er helt tilsvarende med udøvelsen af brugsretten over landbrugsjorden: hvis den er groft skadelig for omgivelserne, så kan samfundet naturligvis regulere den. Så hele diskussionen om ejendomsretten i forhold til regulering af regler for landbrugsdrift og anden drift er helt grundlæggende en afledningsmanøvre og en storm i et glas vand. - Lad os i stedet diskutere, hvordan vi bedst regulerer brugsretten i landbruget, så påvirkningerne af de fælles livsbetingelser, af natur og miljø, kommer på et acceptabelt niveau. Her mener jeg ikke striks og bureaukratisk regelkontrol er hovedmidlet.Det vil alligevel ikke komme til at fungere konstruktivt. Det er meget vigtige at få et system, hvor negativ natur- og miljøpåvirkning afspejler sig i varens pris. - Hermed er ikke sagt, at vi helt kan undvære regler, §3-beskyttelsen, fredninger, pløjegrænser o.s.v. skal selvfølgelig overholdes og håndhæves. - ;Men hovedidéen: en væsentlig afbureaukratisering og større metodefrihed til den enkelte landmand samtidig med at kravene om hensyn til natur og miljø strammes, den er grundlæggende rigtig. Et konkret eksempel var virkelighedens fra virkelighedens på meningsløst bureaukrati er kravene om øremærkning af græssende dyr, og den strikse, ufleksible kontrol hermed, som er med til tage modet fra mange fornuftige landmænd, der godt vil etablere afgræsning i naturplejeøjemed. Den anden, beslægtede, hovedidé: at produktionens belastning af natur og miljø skal afspejle sig i varens pris, det er den anden hovedidé. Der er garanteret nogle her, der har en mening om spørgsmålet? ;-) |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.