Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. december 2014

Haleløs Husskade

Da jeg for halvandet år siden købte et hus i Frederiksværk, bemærkede jeg straks en haleløs Husskade uden for mine vinduer, der dog så ud til at manøvrere lige så godt i luften, som alle andre Husskader. Jeg formodede, at en kat havde fået fat i halen på den, og at et nyt bundt fjer snart ville vokse ud igen. Men nej, den blev ved med at være haleløs det næste halve års tid, så jeg begyndte at overveje, om det måske var en form for deformitet.

Men så for et års tid siden begyndte den pludseligt at have en lille bitte stumphale, der nu på et helt år blot er vokset ud til, hvad der svarer til ca. halv længde af en normal husskadehale!

Jeg forstår ikke denne langsomme vækst, jeg formoder at en Husskade normalt fælder alle halefjer en gang årligt, nogle stykker ad gangen, og at de vokser ud igen relativt hurtigt. Er der nogen, der har en forklaring på dette fænomen? De vokser vel ikke SÅ meget langsommere, bare fordi alle 12 forsvinder på en gang?

Hilsen Henrik.

De senest indberettede arter i Naturbasen: