Hvilke blå blomster på sandjordsskråning?
Fra Hjulsødalen i Himmerigsskov nordvest for Aarhus 10. juli 2014. På en lille skråning til venstre for grusvejen, voksede disse små smukke blå "klokke-agtige" blomster. blandt torskemund bl.a.. Jeg går ud fra at det er på sandjord. Himmerigsskov er nyplantet (1993-4), men gennemskæres af forskellige åbne arealer i et område hvor der ellers ikke er skov. Skovens planter har endnu ikke rigtig indfundet sig i området og da slet ikke her i Hjulsødalen. Der er kornmarker umiddelbart vest (til venstre) for vejen her på den anden side af den lille skråning og mod øst er der græsningseng til køer nede i dalsænkningen. En smuk lille dal. Nå, men hvad kan det være for nogle blomster? Husk at skrive hvis I mener der er mulighed for forvekslinger til jeres bud. |