Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

21. februar 2015

Klassikeren - billedfilstørrelse:

I forbindelse med køb af ny computer i oktober er jeg stødt på et problem der gør at jeg har svært ved at lægge billeder ud i samme størrelse som jeg plejer.

Tidligere benyttede jeg mig af at åbne mine billeder i paint, beskære dem og gemme dem som jpg-filer, hvorefter de typisk fyldte mellem 90 og 190 kb, når jeg skulle uploade til galleriet eller mellem 35 og 130 kb, når jeg skulle uploade til forum. Resultatet syntes jeg ikke gik specielt ud over kvaliteten og man kunne tilmed klikke billedet op i større størrelse.

Efter købet af min nye computer, hvor Paint-programmet er lidt anderledes fylder mine beskårede billeder mere. Typisk mellem 120 og 240 kb, når jeg beskærer dem til forum og omkring 400 kb, når jeg beskærer et billede pænt til galleriet. Jeg kan godt lige presse billederne ned til en størrelse der kan lægges i forum og galleriet, så det er som sådan ikke problemet. Problemet er at det er blevet langt sværere og typisk kræver at jeg skal beskære og rette til 5-6 gange før størrelsen passer - noget der ofte går ud over billedet, da man kan risikere at det ikke kan klikkes op i en større størrelse.

Hvad er jeres andres tricks til at formindske billedfilstørrelsen?

Mvh Brian.

De senest indberettede arter i Naturbasen: