Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

5. marts 2015

Svampe på Cryptomeria

På nyligt døde kviste af Cryptomeria også kaldet japangran har jeg i den sidste måned fundet flere små svampe.

Pestalotiopsis funerea, ny for Danmark; den ligner mest et lille hul med hvid rand ca. 0,5 mm ø, når den er moden.

Det virker som om den er almindelig.

Chloroscypha seaveri, ny for Danmark, en stilket brun -grønlig skive, ca. 1-1,5 mm ø, Denne art har jeg kun set i Virum, Skovridergårdsvej.

Cryptomeria-Boldkølle Physalacria cryptomeriae er fundet flere steder i landet siden 1993. Det er en lille hvid kugle på en kort stilk, ca. 0,2 - 0,5 mm ø.

Det er nødvendigt at bruge lup for at se den, da den gemmer sig mellem nålene.

Hvis I kender et sted med Cryptomerier, så se efter om der ikke er en eller flere af arterne

De senest indberettede arter i Naturbasen: