Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

17. marts 2015

Scydmoraphes helvolus?

Fundet i opskyl fra Mossø nær Boes, indsamlet d 15. marts.

Et ret lille dyr på 1,3mm.

Pronotums sider er kantede hvilket udelukker slægten Stenichnus.

Tilbage er der Neuraphes og Scydmoraphes hvoraf sidstnævnte i Danmarks Fauna betragtes som en underslægt af Neuraphes.

Neuraphes elongatulus ligner mit dyr, men denne skulle have en grube på hver side inden for øjet (ses tydeligt her www.colpolon.biol.uni.wroc.pl/neuraphes-elongatulus ) og det har mit dyr ikke. Så ryger man over i slægten Scydmoraphes som ikke har disse gruber og mangler længdekøl på pronotum. Alle 3 arter er sjældne. Jeg hælder mest til Scydmoraphes helvolus ( www.colpolon.biol.uni.wroc.pl/scydmoraphes-helvolus ) der i følge coleo-net.de lige nøjagtigt bliver 1,3 mm. Alternativet er Scydmoraphes sparshalli (www.colpolon.biol.uni.wroc.pl/scydmoraphes-sparshalli ) der som regel er lysere og skulle have to blanke knuder på panden og en fordybning mellem disse. Det ser jeg ikke på mit dyr.

Konklusionen må så være at dyret her er Scydmoraphes helvolus. Ligner i øvrigt også meget godt Klaus'' eksemplar i galleriet:

www.fugleognatur.dk/gallery...

Billede 1: Kanterne på pronotums sider kan lige fornemmes.

Mvh. Mathias


Foto: Mathias Holm

De senest indberettede arter i Naturbasen: