Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

24. april 2015

Rødbrystet glansløber

Af Bembidion ruficolle var indtil sidste år kun kendt 4 danske eksemplarer, fundet med mange års mellemrum, og i al fald de 3 anset for tilfældigt tilfløjne individer. Sidste år fandt jeg den så i stort antal ved en grusgravssø ved Uge i Sønderjylland, og senere ved 2 små grusgravssøer i Tarup-Davinde SØ for Odense. Her i år har jeg så fundet den ved yderligere 4 grusgravssøer på Fyn. De nye fund er givetvis resultat af en ny indvandring til landet, og arten ser ud til at være under kraftig spredning. Det kunne være sjovt at se, hvordan situationen er andre steder i landet. Arten lever på næsten ubevokset, fugtig sandbund nær vandkanten. Den løber fremme i lunt vejr, men kan ellers skylles frem ved at pøse vand ud over sandet. Så kommer den frem. Håber nogle af jer vil lede efter den.

I Holland er den også fundet som ny for landet for nylig.

Se link:

www.nederlandsesoorten.nl...de-loopkever-bembidion-ruficolle-nieuw-voor-nederland

mvh

Palle

De senest indberettede arter i Naturbasen: