Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

3. maj 2015

Skovhumle

Der er ikke mange indrapporteringer af Skovhumle. Jeg har en lille bestand i min have på minimum to dronninger. Jeg opdagede den sidste sommer i min blomstermark ved en tilfældighed på lyden, den høje vingefrekvens. Jeg har dagligt fra den 21. april set den i al slags vejr fra tidligt morgen til sent eftermiddag. Den er i sin adfærd meget lig den sjællandske grålige Agerhumle, og man skal vare sig for ikke at forveksle dem. Den er meget lidt kræsen, Korsknap, mælkebøtte, små - og storblomstrede rododendron, ribs- og solbærbuske og den virker ganske robust og er ikke så nervøs og rastløs som f. eks Lille Skovhumle. Derfor er den også nemmere at fotografere. Mærkeligt at den ikke er mere almindelig, men måske bliver den overset i forbindelse med den grå Agerhumle. Nu håber jeg at komme til at se nogle hanner senere på sommeren og gerne også nye dronninger, hvis blomstermarken ellers lever op til forventningerne. Min obser www.fugleognatur.dk/art2... . Jeg bliver nok ikke ved at obse den, for der er også snart en del Nomada hunner at kigge efter. Jeg vedhæfter et sammensat billede af både Skovhumle dronningen i solbærrene og den grå Agerhumle i de små lille rododendron til sammenligning. Bor du på egnen her Køge/Ringsted Stevns burde der være habile chancer. Jeg vil tror, den kan være de samme steder, som den grå Agerhumle, gå efter lyden. God fornøjelse. Her Skovhumlen i solbærrene.

Mvh Bjørn


Foto: Bjørn Grøn

De senest indberettede arter i Naturbasen: