Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

7. maj 2015

Andrena cineraria?

Denne bi blev set d.3.5.2015 i Nørlund Skov (del af Rold Skov). Det hele var lidt hektisk, men jeg mener da at have fået fat i så meget ang. størrelsen, at bien forekom en smule mindre end en standard-honningbi, hvilket vel kan oversættes til ca. 10-11 mm.

En Andrena han, mener jeg. Og med den hvide behåring synes jeg, det bør være enten A. vaga (Hvidbrystet jordbi) eller A. cineraria (Sorthvid jordbi). I mine forsøg på bestemmelse har jeg støttet mig til sitet "Wildbienen" www.wildbienen.de/wbspeabc.

Ifølge oplysningerne dér gælder det for hanner af A. vaga bl.a., at de måler 13-15 mm, har brunligt til gulligt behårede skinneben og fødder, samt at 3.antenneled er længere end 4. og 5. led tilsammen.

For hanner af A. cineraria gælder, at de måler 10-13 mm, har helt sorte ben, samt at deres 3. antenneled er af samme længde som det 4.

Hvad størrelsen angår, passer angivelsen for A. cineraria helt klart bedst med størrelsen af mit dyr, som jeg opfattede det. Hvad benene angår, er det et problem, at mit dyr er så sovset ind i pollen, at det er uhyre svært at vurdere farven på skinneben/fødders behåring. Men ved sammenligning med sitets fotos af de lysere A. vaga-ben ser jeg ihvertfald ingen overbevisende tegn på, at omtalte underben ikke i bund og grund skulle være sorte hos mit dyr. Endelig er der antennerne. Her vil jeg mene, at 3. og 4. led er af nogenlunde ensartet længde hos mit dyr.

Nu må jeg hellere vise nogle billeder. Der kommer 3 ialt.

(fortsættes)


Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: