Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

6. marts 2004

Lydterror mod skarver på Fugleø

Berlingske Tidende oplyser, at krigen mod skarverne på Fugleø i Sortedams Sø i København går ind i en ny fase. Kommunen har opgivet at skyde fuglene med lasergevær og overvejer i stedet at anvende skarvernes eget advarselsskrig for at skræmme dem væk fra øen.

De cirka 70 fugle i kolonien har længe været en torn i øjet for et flertal på Københavns Rådhus. Seneste forsøg med lasergeværer blev droppet, da det var i modstrid med dyreværnsloven.

Et skadedyrsbekæmpelsesfirma har nu foreslået kommunen en helt ny metode: En computer, der kan gengive skarvens eget faresignal, skal opstilles på Fugleø. Faresignalerne skal efter planen få skarverne til at flyve væk fordi de tror, at f.eks. en havørn er på spil.

Biolog i Dansk Ornitologisk Forening, Knud Flensted, tror dog ikke på idéen. Han mener, at skarverne hurtigt vil vænne sig til lyden af deres eget faresignal.

Københavns bygge- og teknikudvalg tager stilling til sagen på onsdag.

Læs mere her: www.berlingske.dk...


Foto: Anni Nielsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: