|
|
|
Prærieløber - og konflikt!
En Prærieløber blev meldt ud fra Grenen, Skagen d. 22.9 – endnu en sjælden amerikansk vadefugl. I modsætning til de to andre, som vi netop har haft fornøjelsen af i september: Bairdsryle og Tyknæbbet Dværgryle, har Prærieløberen immervæk været på besøg i Dk 27 gange nu. Første obs var i Køge i 1933. Vi opsøgte fuglen i går d. 24.9. Efter et par andre fotografers billeder at dømme, var fuglen tillidsfuld. Jeg lod derfor min 500mm-linse ligge i bilen, monterede den betydeligt lettere 400-er på og vi spankulerede så fra P-pladsen og ud i nærheden af det område, hvor den måtte formodes at opholde sig. Ca. 20 minutters gang. På stedet mødte vi Flemming Ahlmann, som netop er manden der har lavet fremragende videosekvenser af de to andre sjældne amerikanere nævnt ovenfor. Han måtte meddele at fuglen var forsvundet. Den var sidst set et ganske bestemt sted ca. 30 m vest for Sandormsporet, men var fløjet op da Sandormen kom larmende forbi. Nu sad Arnold Houmann, fotograf, på stedet og ventede. Vi fulgtes med Flemming hen til Arnold, som sad med sin 600mm linse + 1,4 extender monteret – dvs. 840 mm. De to kunne oplyse, at fuglen bestemt ikke var tillidsfuld, den var snarere ekstremt sky! Pokkers – jeg stod jo med 400mm-eren i hånden. Mens vi snakkede, sad vi konstant på hug for at fylde så lidt som muligt. Efter mindre end 10 minutter dukkede fuglen pludselig op i et smalt, næsten helt tilgroet spor – kun 15-20 m fra os. Så den havde hele tiden været i det høje græs lige foran os. Lige og lige – det er trods alt langt for en 400mm. Men der blev filmet og fotograferet. Fuglen fouragerede blot 5-10 sekunder ude i det frie område, så løb den ind i græsset og forsvandt. Det skete flere gange. Nu måtte Arnold desværre tilbage til P-pladsen, hans billet var ved at udløbe. Han lod den tunge linse blive stående hos os, og løb de 20 minutter tilbage. Kort efter kom så det, der næsten føltes som en konflikt. Fuglen begyndte at gå direkte hen imod os i sporet. Nu var den under 10 m fra os, og stod nok så roligt og prikkede føde til sig; man kunne se dens smukke gule ben og fødder, og den hvide ring omkring det store mørke øje. En graciøs fugl. Jeg stod med Arnolds kamera på stativet ved mine fødder – skulle jeg tage et billede? Manden ville jo nok blive forbløffet når han kom hjem og erfarede, at dét billede … ja, det var fortræffeligt, men han havde altså ikke selv taget det. Det måtte være frustrerende for ham. Og … der var ligesom noget urørligt over andres udstyr! Alligevel følte jeg, det var for absurd at stå vagt over så fremragende et grej og kun fotografere med en linse der ikke engang havde halvt så meget zoom. Desuden kunne jeg se, at der var mere end 500 billeder tilbage på hans 8 gb-kort. Så jeg satte mig og knipsede løs – et par pæne og solide serier. Da Arnold kom tilbage, var fuglen forsvundet ind i græsset igen. Jeg fortalte ham om min beslutning. Han smilede heldigvis - og fik straks et billede frem på display’et, udtrykte sin begejstring og kunne straks se, at han ikke selv havde taget billedet. Nu opfordrede ham mig til simpelt hen at sætte mit hukommelseskort ind i hans apparat! En indlysende tanke, som jeg bare ikke selv havde fået. Så det gjorde vi – men fuglen viste sig desværre ikke i den næste godt en halv time. Og pludselig, da Sandormen kom, gik den på vingerne uden at vi nåede at foretage os noget, selv om vi var forberedt på det. Det var så det. Senere blev fuglen opstøvet igen, og nu fik Arnold heldigvis nogle gunstige forhold, idet fuglen var begyndt at fouragere ude på en mudderflade. Lige nu venter jeg i spænding på, at han sender mig en cd med de billeder, som jeg var så frimodig at tage med hans udstyr. Han skal have tak for sin velvillighed. Link til Flemming Ahlmanns film med Bairdsryle, Tyknæbbet Dværgryle m.m.: www.netfugl.dk/forum.php... Billedet ovenfor er taget med 400mm-linsen. Vh/Peter |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.