Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

26. juni 2015

Mælkebøtte-rapport 2015, 2. del

6. maj og det følgende par dage søgte jeg mælkebøtter i det nordligste Jylland sammen med mælkebøttekenderen Erik Wessberg, der generøst inviterede mig til at have basis i et sommerhus ved Råbjerg, hvorfra vi søgte efter mælkebøtter på både kendte og ukendte lokaliteter. Som altid var det udbytterige dage, dog noget plaget af blæsevejr og lave temperaurer.

6. maj fandt vi sandmælkebøtten T. dahlii som ny for TBU-distr. 1 ved feriecentret Hotel Fyrklit (syd f. Hirtshals Fyr), til trods for, at stedet tidligere var blevet besøgt.

Den hidtil ubeskrevne lysbladede nordjyske vejmælkebøtteart T. optiviforme blev genfundet og fotograferet (vises her !). Andre smukt udviklede mælkebøttearter blev også fotograferet. Som sædvanlig er de blevet vist her i F&N.

Resten af 6. maj gik med undersøgelse af Hjørring-området. De nordjyske arter T. gesticulans, lacinulatum og optiviforme blev genfundet ved en p-plads ved omfartsvejen, (på F&N kaldet "Vester Tirup"). Der blev igen fotograferet.

Til sidst tog vi til en vej i industriområdet, Hestkærvej, hvor vi forgæves eftersøgte en sjælden art, T. asperatilobum, der tidligere var kendt derfra. Dog fandt vi T. corynodes og laticordatum (sjældne i Nordlylland), før en voldsom byge tvang os til at slutte dagens høst.

Næste dag 7. maj går til Skagen og omegn. Herom i morgen.



Foto: Hans Øllgaard

De senest indberettede arter i Naturbasen: