Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

8. juli 2015

Hvilken GPS (Garmin) bør jeg købe?

Om ikke så lang tid rejser vi en tur til Østrig, og jeg finder, at det er på tide, at jeg køber en god GPS! F.eks. har jeg modtaget nogle KMZ-filer med nøjagtige lokaliteter for interessante arter, og de steder ønsker jeg at besøge. Jeg er i syv sind, når det gælder, hvilken GPS jeg bør købe! Men jeg vil mene, at en Garmin burde være et godt valg.

Forleden besøgte jeg Spejdersport, hvor en ekspedient viste mig Garmin eTrex 10, eTrex 20 og eTrex 30. Men han vidste ikke meget om de tre typer og kunne ikke sige så meget om de konkrete forskelle på dem. Han kunne heller ikke besvare mit spørgsmål om, hvorvidt man kan overføre KMZ-filer fra computeren til sådan en GPS. Han spurgte tre andre ekspedienter i butikken, men de vidste heller ikke så meget.

Forleden hørte jeg, at Garmin Oregon også skulle være god. Oregon 300 og Oregon 400 blev omtalt, men det fremgik ikke, hvordan de reelt adskilte sig fra de forskellige eTrex-typer.

Er der nogen, der er skrap til disse GPS´er, og som kan give mig nogle gode og konkrete råd? F.eks. vil jeg gerne vide, om man kan overføre KMZ-filer fra computeren til GPS. Eller skal man på Google Earth finde koordinaterne for de pågældende lokaliteter og så indtaste dem manuelt som waypoints på GPS''en?

Jeg vil gerne have de bedste landkort på min GPS, og jeg har ikke noget imod at skulle betale for dem. Men jeg vil naturligvis gerne være sikker på, at disse gode landkort kan lægges ind på den GPS, som jeg nu køber!

Som nybegynder gætter jeg, at jeg prismæssigt bør finde den gyldne middelvej.

Jeg håber, at en kyndig GPS-bruger kan vejlede mig, så jeg kan beslutte, hvilken Garmin-GPS jeg bør købe!

Venligst

Henrik Bringsøe

De senest indberettede arter i Naturbasen: