Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

9. juli 2015

Frøbank?

Er der en meget gammel frøbank i Allindelille Fredskov?

På et ca. 0,8 ha stort areal midt inde i skoven (mel, Pilestykket og Thomas Park), som blev ryddet for træer sidste sensommer, dukkede der 4 enårige markukrudtsarter op hhv. Korn-Valmue, Læge-Jordrøg, Liden Torskemund og Ager-Sennep, så vidt jeg ved arter med forholdsvis store og tunge frø, så de er altså ikke fornylig fløjet ind på arealet. Frøene kan selvfølgelig være slæbt ind de seneste årtier, men da der på rydningen sidst på vinteren blev skrabet de øverste 5-10 cm førne og muld af, må man gå ud fra at sådanne en frøbank er fjernet ved den lejlighed, så frøbanken må ligge dybere.

Vi ved at der engang før "den store matrikel 1688" har været agerdyrkning i den centrale del af den nuværende skov, det kan ses på reliefkort. Efter at området blev indfredet til skov i 1798, har der i hvert fald ikke været dyrket, men der har med alt sandsynlighed været græsning og/eller engdrift. Desuden ved vi at stort set samme område i 1847 var lysåbent, muligvis efter et par århundredes engdrift, og at der de følgende årtier blev tilplantet de samme steder med Bøg og især arter af gran. Det nyryddede areal har selvfølgeligt været stort set afdrevet på et efterfølgende tidspunkt med enkelte tilbageværende graner, hvorefter Ask, Bøg, Hassel, Tjørn og senere Ær er vandret ind og igen ændret arealet til skov.

Selv om agerdyrkningens tid, altså før 1688, er meget lang tid siden, kan det så tænkes at frø fra de nævnte arter har overlevet siden, eller må de være indslæbt langt senere?

Nogle arters frø ved man jo kan ligge i jorden meget længe – og hvordan er det med enårige arter, har de generelt frø som kan holde sig længe i jorden?

De senest indberettede arter i Naturbasen: