Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

13. juli 2015

Anmeldelse af www.shroomi.dk

Ved Torbjørn Borgen, artskoordinator på F&N og validator på svampeatlas

Der er kommet en ny hjemmeside for svampebestemmelse for begyndere www.shroomi.dk, baseret på apps. med Kristoffer Andreasen som ankermand.

Den har allerede været præsenteret på F&N: www.fugleognatur.dk...show_message, og blevet præsenteret og diskuteret på svampeatlas side på facebook.

Jeg har siden nærlæst det meste af materialet og er kommet frem til følgende, baseret på det faglige.

1. Fotografierne er generelt gode teknisk set, men indeholder ofte så få frugtlegemer at svampene fremtræder som ubestemmelige (f. eks. Gran-Mælkehat). Der er mange fejlbestemmelser af de medtagne fotos, bl.a. forestiller fotografiet af Snehvid Fluesvamp en umoden champignon; og også Panter-Fluesvamp er fejlbestemt.

2. For hver art er der henvist til 2 supplerende fotos på wikipedia, men de er ofte også fejlbestemte.

3. Beskrivelser og omtale af forvekslingsmuligheder rummer en del gentagelser, og er upræcise med hensyn til fagudtryk, vigtige kendetegn og forvekslingsmuligheder.

Selvom det åbenbart har været et stort arbejde, så bærer materialet præg af manglende faglig indsigt og at ingen mykolog synes at have været involveret i processen. Jeg kan derfor ikke anbefale det til brug. Jeg må stærkt anbefale en komplet omarbejdning af materialet, til dels med nye fotos og under medarbejderskab af en erfaren mykolog. Indtil det sker så vil jeg stærkt opfordre til at bestemmelsesmaterialet bliver gjort inaktivt.

Med venlig hilsen

Torbjørn Borgen


De senest indberettede arter i Naturbasen: