Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

3. oktober 2007

Med rystende hænder...Se her!

Sidste weekend var jeg på Tønder-egnen for at se på stæreovernatning ("Sort sol"). Vi havde fundet et godt sted lige syd for den danske grænse. Her var både de tusindvis af stære og vi, i fred for det hobetal af folk, der havde samme ærinde som os!

Vi stod ved en af de karakteristiske forhøjninger i det ellers flade marskland, som gårdene er bygget på. På dette sted var der dog kun en ruin. På vej ned mod diget, hvor der var god udsigt over rørskoven , kom pludselig en stor lys ugle flyvende lige imod mig og satte sig roligt på en pæl, vendte hovedet og betragtede mig. Jeg listede mit lille kamera op af lommen og fik et par, rystede og noget uskarpe, billeder af den smukke Slørugle, inden den lettede, fløj igen mod mig, tilbage til ruinen.

WAW! der var en fugleoplevelse af de STORE. Bagefter var der Stæredans!

Hilsen Dorthe



Foto: Dorthe Mikkelsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: