Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

19. juli 2015

Hvilken Notocelia-vikler?

Denne vikler er set d.18.7.2015 i min have i Malling, hvor den tog sit et hvil på blad af kugletidsel - og i den grad mindede om en fugleklat. Skønsmæssigt omkring 8 mm lang.

Jeg er nået frem til, at det er en Notocelia, og jeg er også godt klar over, at ligheden er meget stor mellem N. rosaecolana, N. trimaculana og N. roborana. Men det ville jo alligevel være skønt at kunne få den helt til art (evt. bare i form af en "cf.-"angivelse). Selv hælder jeg, udfra diverse billedkig, mest til N. rosaecolana, men det kan jo sagtens være forkert. Der er såvel roser (dog ikke så mange! Men vi har jo også naboer) som hvidtjørn i haven. - Kan nogen kloge mon hjælpe?

Vh Elisabeth


Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: