Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

21. juli 2015

Typebelæg / -skanninger af karplanter ?

I mange situationer er der behov for at få den "objektive sandhed" om et plantetaxons identitet.

Den bedste kilde er for det meste et (eller flere) originale herbariebelæg, typematerialet, hvoraf holotypen/lectotypen vejer tungest, isotyper næsttungest, dernæst syntyper/paratyper og neotyper.

Typebelæg opbevares i mere el. mindre offentligt tilgængelige institutioner og er uerstattelige.

I de senere år er man begyndt at skanne typemateriale og lægge dem på nettet. Jeg kan nævne, at de fleste arter af slægten Mælkebøtte i Stockholm ligger på hjemmesiden Krypto-S i form af skanninger i høj opløsning, så man i visse tilfælde ikke behøver at rejse dertil for at undersøge typen nøjere.

Er der nogen her på F&N, der véd, hvor man kan søge oplysning om, hvor typen af de forskellige taxa befinder sig, så burde man kunne finde de pågældende institutioners hjemmeside. I denne tid er det typen af Scleranthus polycarpos L., jeg er interesseret i

Jeg ville være taknemmelig for al hjælp !

På forhånd tak ! Hilsen, Hans

De senest indberettede arter i Naturbasen: