Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

22. juli 2015

Husskade på cykelstien

Jeg var på vej hjem ad lyngbyvejen, der ligger en fugl på cykelstien og flakser en anelse. Jeg holder ind for at se på den og den ser halv-til heldød ud. Jeg står af og samler den op og bærer den hen til en bænk. den dirrer og pulsen går. Tænker den dør om lidt, men det gør den ikke. Bestemmer mig for at tage den med hjem i tasken. undervejs gør den et udbrudsforsøg og rører i det hele taget på sig. Tænker den skal til vildtplejestationen. Dum som en dør slipper jeg den løs her hjemme. den er lidt groggy men flyver lidt efter hen til et par højdepunkter i hjemmet. Jeg henter kattemad til den og stiller vand frem. Det er klart jeg skal holde mig på afstand.Den åd lidt kattemad, måske den fik vand? Jeg snakker til den og spiller husskade lyde for den og lader den i fred. Den liver stille op og prøver at flyve gennem altanvinduet to gange, dvs. ind i glasset. Jeg dropper tanken om vildtpleje stationen og rydder vejen hen under vinduet ud til det fri. det tager ikke mere end 7 minutter, så har den fundet den rette vej ud. den sidder på rækværket et stykke tid og ser på mig, hvorpå den flyver bort. Desværre er den sat fri i gentofte og ikke inde ved Hans Knudsens plads, hvor den lå på cykelstien.

Jeg er ikke stolt af historien, den skulle være sluppet løs i en stor kasse eller lignende med mad og vand og hvilet til næste dag eller til dyreambulancen dukkede op.

Den fejl begår jeg forhåbentlig aldrig igen. Jeg kan bare glæde mig over, at den ikke fløj op i udluftningskanalen.

Man skal tænke sig fandens grundigt om, når man tager en såret fugl med hjem, husk det fuglevenner.

Jeg tror ikke det var en unge, den var helt sort om næbet, den lignede heller ikke en fledgling. Håber den klarer det.

De senest indberettede arter i Naturbasen: