Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

27. august 2015

Hvepse i et grantræ

I går aftes, 26. august, en time før solnedgang, hørte jeg en summen fra et af grantræerne i vores forhave i Skrydstrup.

Det viste sig at der var hundredvis af hvepse, der fløj fra kvist til kvist på grantræet.

De sad kun stille på hver kvist i omkring et halvt til helt sekund, inden de fløj videre til den næste kvist.

Jeg beklager at de 4 fotos er lidt slørede, men jeg er allergisk overfor bi- og hvepsestik, så det skulle gå lidt kvikt og på lidt afstand med fotograferingen.

Men hvorfor sværmede de omkring grantræet?

Vi har 4 grantræer i forhaven, men de sværmede kun omkring det ene.

Vi har ingen hvepsebo i nærheden. Det har jeg undersøgt grundigt (igen på grund af min allergi).



Foto: Steen Lystmose

De senest indberettede arter i Naturbasen: