Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

21. august 2005

Krumnæbbet ryle?

Håber vi kan få lidt hjælp til en fugleobservation fra Årslev Engsø i dag...

Vi så en lille fugl, ca. 1/2 vibelængde (der var viber omkring den), som fouragerede på lavt vand. Den havde mørkt næb, ca. hovedets længde, men var så langt væk, at det var svært at se om det VAR krumt eller ej. Fuglen havde mørkt broget ryg, lys underside, gråt hovede og hals og en iøjnefaldende rustfarvet tegning, der gik nedover brystet fra halsens slutning til benene. Bugen var lys fra benene bagud.

Vi kan se, at der er set krumnæbbet ryle i søen i dag, og det passer jo med størrelsen. Men farven? Hvis en krumnæbbet ryle starter sin fældning oppefra, kan det vel nok være sådan en som var på vej til at skille sig af med yngledragten?

Vi forsøgte i desperation at tage nogle fotos med et kompakt digitalkamera gennem teleskopet, men de er så grimme, at jeg vil forskåne jer...


De senest indberettede arter i Naturbasen: