Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

25. oktober 2007

Fugletur til Sønderjylland Oktober 2007

Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra tirsdag den 16/10 til torsdag den 18/10 2007.

Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE).

Destination: Sønderjylland.

Formål: At deltage tre dage i Netfugls Felttræf 2007 der foregår i efterårsferien (uge 42), og dermed udmelde og køre på spændende fuglearter udmeldt via DOFcall. Herudover, at besøge diverse fuglelokaliteter, samt køre på egnens specialiteter såsom Kirkeugle i Føvling, Fyrremejse ved Vester Vedsted Bjergplantage og hvad vi nu ellers kan nå.

Vejr: Sol/skyet, 8-15 grader C, let-frisk SV-vind, tiltagende op til jævn-hård vind, drejende til NV. Perioder med lidt regn og byger.

Vi tog 2 afsted fra Herlev tirsdag den 16/10 kl. 10:50, og gjorde et par mindre stop undervejs. Vi var på vej mod Skallingen efter den udmeldte Langhalede Tornskade, men gjorde et kortere stop i Ho, hvortil vi nåede kl. 14:08, efter en udmeldt Hvidbrynet Løvsanger, som desværre var negativ.

Vel ankommet til Skallingen og godt en times søgen mange mand efter Langhalet Tornskade gav resultat! Den blev fundet siddende i læ for regnen i et grantræ, delvis fremme, og efterfølgende set flyv. to gange lavt over klitterne, og satte sig i en hybenbusk, herefter påny lavt i et andet grantræ, også delvis fremme, men alt i alt set fint af flere omgange!

Herpå kørte vi til Blåvands Huk efter en udmeldt Sibirisk Sortstrubet Bynkefugl. Vi fandt "mosen", men desværre ikke den Sibiriske! Men der rastede 4 Sortstrubede Bynkefugle i området, heraf 1 flot han! Herudover sås en Blå Kærhøg hunf. fou.. Herefter tog vi til Enderupskov Vandrerhjem for indkvartering og aftensmad, som bestod af "dagens ret" (55 kr.); medisterpølse med rødkål, kartofler og brun sovs samt 1 cacaomælk og en is til dessert. I seng ved 22-tiden og op igen næste morgen (17/10) kl. 07:00, morgenmad kl. 08:00 og afsted igen. Vi handlede frokosten (sandwich mm.) ind på en tankstation og kørte over Nr. Farup Enge og Kammerslusen til Mandø, hvor vi tilbragte det meste af dagen. På "overfarten" ved Mandø Låningsvej Vadehavet iagttog vi på klods hold bl.a. Knortegæs, Stenvendere, Islandske Ryler og Krumnæbbede Ryler, og jeg fik taget en del billeder.

På selve Mandø så vi mange fugle, herunder Fjeldvåge 2, Blå Kærhøg 1 hunf., Vandrefalk 1 ad., Mosehornugle 3 fou. på forlandet, Sibirisk Gransanger (tristis) 1 set og hørt fint!, Grå Fluesnapper 1, Bjergvipstjert 1 ofl., og endelig fandt vi en Storpiber som først hørtes, og siden iagttoges fint, både på jorden og mens den "i bølgeflugt" fløj kaldende rundt på forlandet.

Vi forlod Mandø kl. 16:15 og tog til Vester Vedsted Bjergplantage, hvor vi ledte efter Fyrremejse, og yes! Efter nogen tids søgen hørtes endelig én, som efterfølgende også blev set rigtig godt! Den var dog desværre hurtigt væk igen.Vi sluttede dagen af på Råhede Enge/forland med 1 hunf. Dværgfalk på en pæl samt 22 flotte Bjerglærker der fouragerede på forlandet! Tilbage til Enderupskov Vandrerhjem for aftensmad "dagens ret" som bestod i kyllingebryst med stegte kartofler, bearnaisesovs og salat samt 1 cacaomælk og en is til dessert.

På vandrerhjemmet fik vi lige konfereret om "dagens høst" på fuglefronten - samt drøftet planerne for morgendagens obs. og slappet lidt af inden vi gik i seng ved 22-tiden.

Den følgende dag (18/10) stod vi så op og fik morgenmad kl. 08:00 og afsted igen. Vi fandt atter en tankstation, hvor vi handlede frokost (sandwich mm.) ind, og kørte så til Ballum Sluse og herefter til Rømø.

Ballum Sluse gav bl.a. 2 rastende Klyder og på Rømø havde vi bl.a. Vandrefalk 1 ofl. (Rømø Havn), Dværgfalk 1 (Lakolk) samt "dagens hit", en udmeldt Hvidbrynet Løvsanger, som vi hørte rigtig godt og så ganske kortvarigt smutte rundt i en pilebusk ved Sønderstrand.

Rømødæmningen på hjemvejen gav bl.a. Lille Kobbersneppe 2 fou., og vi kørte igen op til Ballum Sluse hvor vi obsede en rum tid. Her var bl.a. masser af Bramgæs, Blå Kærhøg 1 hunf. fou. og Vandrefalk 2 samt en Storfalk sp. fouragerende; stor, mørk – jagede Bramgæs! Muligvis den Jagtfalk 1k der tidl. var blevet meldt ud derfra, men det kunne evt. også være en stor 1k hun Vandrefalk – desværre var den pænt langt ude og jeg så den kun i håndkikkert.

Vi sluttede 3 vellykkede dage med et besøg i Føvling, hvor Kirkeuglen dog desværre var negativ. Herfra kørte vi kl. 17:02 og med spisepause (fiskefilé med pommefrites og en pølse med brød) på rasteplads i Kolding, og nåede Sandbyvej, Herlev kl. 20:09. Vi havde da kørt i alt 940 km.

Turens pris blev ca. 1400 kr. (benzinpenge, broafgift, 2 x overnatning vandrerhjem med morgenmad, 2 x dagens ret + diverse mad, sandwich, drikkevarer, is mm.).

Ps. Der blev på hele turen sendt og modtaget rigeligt med DOFcall´s under den dertil oprettede gruppe FT. Turen gav 2 helt nye arter for undertegnedes vedkommende, nemlig Langhalet Tornskade og Storpiber!

Frank Desting

Herlev

Oktober 2007

Artsliste for turen

16.10: Ho, - kl. 14.08 – 14.25; Bjergvipstjert 1 ofl.. Skallingen, - kl. 14.35 – 16.18; Sanglærke 1 ofl., Engpiber 2 rst., Langhalet Tornskade 1 rst. (set fint, dog delvis skjult i to forskellige grantræer og en hybenbusk, også set i flugt lavt over klitterne to gange). Blåvands Huk (mosen), - kl. 16.38 – 17.52; Blå Kærhøg 1 hunf. fou., Sortstrubet Bynkefugl 4 fou. (1 ad. han, 3 hunf., fløj rundt i toppen af buskene i mosen). (LFR, FDE).

17.10: Enderupskov; Hjejle 3 ofl., Kernebider 2 rst., Kvækerfinke 1 rst.. Nr. Farup Enge, - kl. 09.40 – 10.20; Grågås 15 ofl., Bramgås 500 rst., Gravand 18 rst., Spidsand 2 rst., Musvåge 1 rst., Vibe 100 rst., Strandhjejle 10 rst., Rødben 2 rst., Dobbeltbekkasin 13 rst., Sanglærke 12 rst. (1 syng.), Blåmejse 20 trkf., Engpiber 12 rst., Tornirisk 8 rst.. Kammerslusen, - kl. 10.23 – 10.42; Bramgås 75 ofl., Vibe 30 rst., Hjejle 50 ofl., Storspove 8 rst., Rødben 1 rst., Tornirisk 1 rst.. Mandø Låningsvej Vadehavet, - kl. 11.00 – 11.20; Knortegås 45 rst., Strandhjejle 3 rst., Storspove 35 rst., Rødben 8 fou., Stenvender 14 fou., Hvidklire 2 fou., Islandsk Ryle 12 fou., Alm. Ryle 4 fou., Krumnæbbet Ryle 2 fou.. Mandø, - kl. 11.20 – 16.15; Lille Lappedykker 2 rst., Fiskehejre 2 rst., Knortegås 400 rst., Bramgås 225 rst., Gravand 45 rst., Skeand 2 rst., Fjeldvåge 2 fou., Blå Kærhøg 1 hunf. fou., Vandrefalk 1 ad. rst. (sad på en pæl, fløj derpå på jagt), Tårnfalk 1 fou., Vandrikse 2 hørt, Strandskade 10 rst., Vibe 35 rst., Strandhjejle 6 rst., Hjejle 1200 rst., Storspove 8 rst., Hvidklire 2 rst., Mosehornugle 3 fou. (på forlandet), Sanglærke 10 rst., Sibirisk Gransanger 1 rst. (set fint; meget lys/grå, tydelig øjenstribe og hørt småsyng. med nogle fløjtetoner, helt ulig Gransanger), Fuglekonge 2 rst., Grå Fluesnapper 1 fou., Engpiber 14 rst., Storpiber 1 rst. (set og hørt fint, både på jorden og mens den "i bølgeflugt" fløj kald. rundt på forlandet), Bjergvipstjert 1 ofl., Tornirisk 4 rst., Rørspurv 3 rst.. Vester Vedsted Bjergplantage, - kl. 16.24 – 17.16; Spurvehøg 1 fou., Musvåge 1 ofl., Sanglærke 1 hørt ofl., Skovskade 2 rst., Fyrremejse 1 rst. (set og hørt fint!), Vindrossel 6 rst., Sangdrossel 1 rst., Tornirisk 1 hørt ofl., Dompap 2 ofl.. Råhede Enge/forland, - kl. 17.26 – 17.50; Dværgfalk 1 hunf. rst. (sad på pæl), Vibe 250 rst., Hjejle 2000 rst., Bjerglærke 22 fou. (set fint på forlandet). (LFR, FDE).

18.10: Enderupskov; Misteldrossel 1 rst., Kernebider 4 rst.. Ballum Sluse, - kl. 09.40 – 10.00; Bramgås 500 rst., Pibeand 400 rst., Strandhjejle 4 rst., Storspove 1 rst., Alm. Ryle 450 rst., Klyde 2 rst.. Rømø, - kl. 10.10 – 13.55; Knortegås 155 rst., Vandrefalk 1 ofl. (Rømø Havn), Dværgfalk 1 rst. (Lakolk), Hvidbrynet Løvsanger 1 rst. (i perioder ivrigt kald., set kortvarigt smutte rundt i pilebusk ved Rømø Sønderstrand), Dompap 1 hun rst.. Rømødæmningen, - kl. 13.55 – 14.15; Knortegås 75 rst., Bramgås 1500 rst., Lille Kobbersneppe 2 fou., Islandsk Ryle 5 rst., Engpiber 1 rst.. Ballum Sluse, - kl. 14.20 – 15.54; Bramgås 2000 rst., Krikand 45 rst., Pibeand 100 rst., Blå Kærhøg 1 hunf. fou., Storfalk sp. 1 fou. (stor, mørk – jagede Bramgæs; Vandrefalk 1k hun eller Jagtfalk 1k), Vandrefalk 2 fou., Dobbeltbekkasin 65 rst. (LFR, FDE).

16.10: Vejen; Rådyr 2.

17.10: Mandø; Admiral 1 rst.


Foto: Twitchere på Skallingen (foto: Frank Desting)

De senest indberettede arter i Naturbasen: