Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

7. oktober 2015

Er det muligt? Stor hornugle

Jeg ved godt, at Stor hornugle er en "drabelig" fugl.

Men nu har jeg læst, at der et sted i DK, under en rede tilhørende en privatejet stor hornugle (endda udstyret med GPS :-D ), skulle være fundet diverse rester af mellem 12-15 katte.

Er det virkelig muligt, at en stor hornugle er i stand til at fange voksne katte, der vejer i gennemsnit mellem 3-3½ og op til 5-6 kilo, og flyve bort med dem til sin rede højt til vejrs.

For mig lyder det lidt vildt når man samtidig kan læse på DOF, at stor hornugle fortrinsvis lever af pattedyr fra pindsvinestørrelse, harekillinger og nedad og fugle i måge/råge størrelse, dog i enkelte tilfælde også andre rovfugle.

Jeg er ikke i tvivl om, at hornuglen kan påføre kattene nogen skader og måske endda også aflive dem på jorden, men det er det med fragten af de døde katte jeg synes lyder urigtigt.

Men på den anden side, hvis historien om rester af katte er sand, så er der vel noget om, at uglerne ikke er ådselsædere så det kan ikke være trafikdræbte katte der er tale om.

Så hvad mener I.

Kan en stor hornugle fange, aflive, løfte og flyve op til sin rede med en voksen kat der vejer måske 5 kilo?

De senest indberettede arter i Naturbasen: