|
|
|
Rødlisten opdateret med 1.181 insekter og svampe
I dag offentliggør Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet rødlistestatus for i alt 1.181 arter af danske insekter og svampe der er blevet gennemgået i 2006. Status viser at hver femte af de arter hvor der findes tilstrækkelige data er kategoriseret som truet i mindre eller større grad eller som forsvundet fra Danmark. Der er blandt de gennemgåede arter ikke konstateret nogen der er forsvundet i forhold til den forrige status i 1997. Den danske Rødliste viser hvilke arter af danske dyr og planter som er forsvundet eller truet i større eller mindre grad, og hvilke der ikke er det. Ved vurderingen i 2006 af insekter og svampe har fagfolk bedømt at 191 arter er forsvundet eller truet i større eller mindre grad. 32 arter er forsvundet fra Danmark siden 1850. 767 arter er vurderet som ikke truede, mens data var for utilstrækkelige til at vurdere de øvrige 223 arter. Hver femte af de insekter og svampe hvor data har været tilstrækkelige til at gennemføre en vurdering, er kategoriseret som forsvundet eller truet. Der er blandt de rødlistevurderede arter i 2006 ikke konstateret nogen der er forsvundet i forhold til den forrige status i 1997. Syv arter er i 2006 taget af listen over forsvundne arter, nemlig bladbillerne grøn guldbille og Podagrica fuscicornis, uglen Callopistria juventina, bladhattene trefarvet tragtridderhat, duftende alfehat og rødbrun spidshat samt kernesvampen stor priksvamp. For de fire svampes vedkommende er der tale om at arterne er fundet igen, mens de tre insekters status er ændret på grund af en ny og mere præcis metode til at vurdere arternes status. Hvorfor klarer nogle arter sig dårligt? Den afgørende årsag til at arter er pressede er at deres levesteder ændres eller forsvinder. Mange af de arter som klarer sig dårligt, optræder i små isolerede bestande. Derfor kan ”tilfældige” påvirkninger som tilgroning, dræning, fældning af træer og fjernelse af dødt ved blive kritiske. Hertil kommer at nogle dyr og planter er presset af indirekte påvirkninger i form af nedfald af kvælstof fra luften, ændrede driftsformer i land- og skovbrug mv. Sådan bliver Den danske Rødliste til Det er fagfolk inden for de enkelte plante- og dyregrupper som bearbejder oplysninger om arterne. De vurderer de enkelte arter efter retningslinier udarbejdet i 2001 af den internationale naturbeskyttelsesorganisation, IUCN. De internationale retningslinier er tilpasset danske forhold. Fagfolkene benytter i vid udstrækning et forsigtighedsprincip når de skal vurdere en arts status. De skal være sikre på at der er set efter i alle kroge af landet og på mange tider af året, før en art kategoriseres som ”forsvundet”. Tilsvarende skal en ny art have etableret sig i Danmark og have formeret sig i en sammenhængende periode på 10 år før den kan vurderes efter IUCNs retningslinier. På den måde undgår man at fx tilfældige strejfere slører billedet. Den danske Rødliste er det officielle navn for Miljøministeriets liste over danske planter, svampe og dyr, der er vurderet efter IUCNs nye retningslinier. Af listen fremgår de enkelte arters status samt en dokumentation for status. Yderligere info: Seniorbiolog Peter Wind, tlf. 8920 1544, pwi@dmu.dk Kilde: DMUNyt Årg. 11 nr. 19, 2. november 2007 www.dmu.dk... |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.