|
|
|
Lake Nakuru, Kenya
Hvis fornuften ikke bød mig andet, ville jeg have sværget på, at jeg så det. Den ene oksehakker kravlede dybt ind i det tragtformede øre for kort tid efter at komme ud af det andet. Dette skete vel at mærke uden, at næsehornet så meget som virrede på hovedet. Det tyggede ufortrødent videre med tunge, søvnige øjenlåg. I fire dage havde jeg siddet ved podiet i en kølig konferencesal i Nairobi og kigget ud over de delegerede og ind i en kedelig, grå og furet beton endevæg. Til alt held sluttede konferencen en dag tidligere end forventet, og vi var en lille gruppe som hurtigt fik improviseret en safari på den sidste konference dag. Nu sad jeg i en hed landrover og stirrede ind i den grå, furede flanke af et næsehorn. Afstanden var maksimalt 4 – 5 meter, og tanken om, at dette tons tunge dyr kunne vælte landroveren og krølle den sammen som en tom øldåse, hvis den skulle få lyst, var på en og samme tid skræmmende og fascinerende. Oksehakkernes trick kan måske forklares ved, at der var mange af dem omkring hovedet på næsehornet. Snart var de inde i et øre, en øjenkrog eller en eller anden fold i deres jagt på mider og andre snyltere. En af disse flittige fætre til den danske stær sad på næsehornets fod og hakkede i et åbent og rødt sår på størrelse med en nutidig dansk enkrone. Det generede tilsyneladende heller ikke næsehornet. Jeg undrede mig, om oksehakkeren drak blod fra såret, for meget andet kan der ikke have været at finde. Oksehakkeren blev i øvrigt et nyt kryds for mig. I vest Afrika ser jeg ofte gulnæbbede oksehakkere men ikke rødnæbbede, som der her var tale om. Jeg og de andre arbejdsløse konference deltagere var taget til Lake Nakuru National Park, der er beliggende i Rift Vally, cirka 3 timers kørsel fra Nairobi centrum. Parken blev etableret i 1968, hovedsageligt for at beskytte de enorme bestande af lille flamingo, som litterært gør søens breder lyserøde. Det menes, at den lavvandede, alkaliske sø har haft en million eller to flamingoer soppende langs dens breder, men ulykkeligvis er antallet faldet drastisk. Søen er beliggende tæt på en større by (Nakuru), og forurening og udvikling af giftige blågrønne alger har periodevis drevet flamingo flokkene bort. Når flamingoerne er vendt tilbage, har det altid været i reduceret antal. Underligt nok har flamingoerne aldrig etableret ynglekolonier ved søen. www.kenyalogy.com...nakuru Jeg var formentlig den eneste i gruppen med en bare basal interesse for fuglekikkeri. Når de andre åbenmundede betragtede næsehorn, giraffer, zebraer eller bøfler havde jeg ofte ryggen til og blikket rettet mod trækronerne. Jeg havde ikke slæbt kamera med til Kenya, da jeg var af den klare overbevisning, at jeg skulle deltage i 5 dages konference og intet andet. En kikkert og en field guide havde jeg dog som altid med. Første præmie kom allerede ved parkens billetluge, hvor jeg fik øje på 3 – 4 Skægspætter (Dendropicos namaquus), som havde travlt med at søge føde ved stumpen af en afbrækket gren i en trækrone. Første indtryk efter at være kommet ind i parken var Marabou Storke. Store, duknakkede og skaldede med kun nogle få dun stikkende ud af hovedbunden sidder de i træerne og vurderer situationen. De er et fascinerende fast indslag i Østafrika, men i bund og grund er de så grimme så kun den nærmest familie kan holde af dem. Af en eller andre grund minder de mig om en politisk kommentator, som jeg et par gange har set på dansk TV, når jeg af en eller andre grund har passeret kongeriget. I øjeblikket husker jeg ikke hans navn, men det kunne måske være et konkurrence emne på Fugle og Natur DK, at vælge Danmarks politiske kommentator med størst lighed med en Marabou Stork. Parken bød på meget andet fugle-godt. De tusindvis af pelikaner og flamingoer. Bataleur, som svævede på opvinde tæt på en klippe nær søen. Mennesket har æren af at opfinde flyvemaskiner som store flyvende vinger, men Bataleur har taget professorat på flyveegenskaberne. En stor ørn, stort set uden hale men med markante vinge aftegninger, og som gerne underholder med luftakrobatik. Den lever til fulde op til sit danske navn; Gøglerørn. Tre timers turist tur i parken gav følgende resultat. 1. Tachybaptus ruficollis, Little Grebe - Lille Lappedykker. 2. Pelecanus onocrotalus, Great White Pelican - Hvid Pelikan. 3. Phalacrocorax carbo, Great Cormorant - Skarv. 4. Bubulcus ibis, Cattle Egret - Kohejre. 5. Scopus umbretta, Hamerkop - Hammerhoved. 6. Threskiornis aethiopicus, Sacred Ibis - Hellig Ibis. 7. Platalea alba, African Spoonbill - Afrikansk Skestork. 8. Phoeniconaias minor, Lesser Flamingo - Lille Flamingo. 9. Alopochen aegyptiacus, Egyptian Goose - Nilgås. 10. Terathopius ecaudatus, Bateleur - Gøglerørn. 11. Numida meleagris, Helmeted Guineafowl - Perlehøne. 12. Vanellus armatus, Blacksmith Plover - Broget Vibe. 13. Vanellus coronatus, Crowned Plover - Kronvibe. 14. Larus cirrocephalus, Grey-headed Gull - Gråhovedet Måge. 15. Streptopelia capicola, Ring-necked Dove - Savanneskoggerdue. 16. Coracias caudate, Lilac-breasted Roller - Lillabrystet Ellekrage, nyt kryds. 17. Phoeniculus purpureus, Green Wood-hoopoe - Purpurskovhærfugl. 18. Dendropicos namaquus, Bearded Woodpecker - Skægspætte, nyt kryds. 19. Cossypha heuglini, White-browed Robin-chat - Drosselsanger, nyt kryds. 20. Melaenornis fischeri, White-eyed Slaty Flycatcher - Hvidøjet Grå Fluesnapper, nyt kryds. 21. Lamprotornis chalybaeus, Greater Blue-eared Starling - Blåøret Glansstær. 22. Lamprotornis superbus, Superb Starling - Trefarvet Glansstær, nyt kryds. 23. Buphagus erythrorhynchus, Red-billed Oxpecker - Rødnæbbet Oksehakker, nyt kryds. 24. Chalcomitra senegalensis, Scarlet-chested Sunbird - Skarlagenbrystet Solfugl, nyt kryds. 25. Uraeginthus bengalus, Red-checked Gordon-bleu - Sommerfuglefinke. Største oplevelse for mig skete sjovt nok ikke i selve nationalparken. Jeg har altid drømt om at støde på en sekretær. Altså en fugl. Jeg har allerede en af de andre. På lange bilture i vest Afrika og Sydafrika har jeg i timevis spejdet ud over savannerne i håb om at få øje på en af disse særprægede, langbenede rovfugle. På fem år er det ikke lykkedes. Og så skete det pludselig. På vej bort fra Lake Nakuru mod hovedvejen til Nairobi var to af disse graciøse fugle på patrulje efter slanger og andet spiseligt at stampe på i det højre græs. De havde indtaget den perfekte patruljeformation. Den ene lidt foran den anden og den bageste forskudt 3 – 4 meter til siden. Den ville let kunne snuppe bytte skræmt op af patruljeføreren. 140 cm påstår fuglebogen, og de rager virkelig op i landskabet. Man overser dem ikke. Et herligt syn, som jeg vil fornøje mig over længe. Vejen til og fra Lake Nakuru gav også et par nye kryds. 26. Sagittarius serpentarius, Secretary Bird - Sekretærfugl, nyt kryds. 27. Buteo augur, Augur Buzzard – Augurvåge, nyt kryds. 28. Milvus migrans, Black Kite - Sort Glente. 29. Corvus albus, Pied Crow - Broget Krage. 30. Corvus capensis, Cape Crow - Afrikansk Råge, nyt kryds. 31. Lanius collaris, Common Fiscal - Sortrygget Tornskade. FN har et enestående kompleks i udkanten af Nairobi. Det besiddes af FNs Miljø Program (UNEP), og derfor er der naturligvis kræset for naturen. Kaffepauserne under konferencen gav også mulighed for lidt spredt fuglekikkeri og resulterede oven i købet også i et nyt kryds. 32. Bostrychia hagedash, Hadada Ibis - Hadadaibis. 33. Alcedo cristata, Malachite Kingfisher – Malakitiisfugl. 34. Cossypha caffra, Cape Robin-chat - Kapdrosselsanger, nyt kryds. 35. Motacilla aguimp, African Pied Wagtail - Afrikansk Vipstjært. Hadadaibisen har et ejendommeligt hæst skrig, hvoraf den har fået sit navn. Dem er der mange af omkring F.N.s Nairobi kompleks. Når man sidder i en kønsløs, kølig og lydisoleret konference sal med den dæmpede brummen af klimaanlægget i baggrunden, kan man teoretisk set befinde sig hvor som helst i verden. Men når et par Hadadaibiser flyver lavt over konferencecenteret og sønderriver stilheden med deres gennemtrængende skrig - lydisolering til trods, så ved man, at man er i Afrika. Skulle Karen Blixen i netop det øjeblik rejse sig op blandt de delegerede, rette på folderne i den tunge nederdel, trække den bredskygge hat lidt ned over øjnene og stikke et par patroner i elefantbøssen, inden hun forlader den kølig sal til ære for den lune savanne og Hadadaerne, ville det såmænd ikke virke synderligt forbavsende. Flemming Quist, Oktober 2007. www.quest-of-quists.typepad.com/ |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.