Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

2. november 2015

Foredrag og billeder fra Chukotka i Sibirien, Husby Forsamlingshus d. 18. november kl 20:00

Hej F&N brugere,

I juni måned i år var jeg 3 uger i det nordøstlige Sibirien sammen med Jens Gregersen (fugle- og naturkunstmaler). Formålet med turen var at følge ynglesuccessen for en lille bestand af den stærkt truede Skeryle i nærheden af byen Anadyr, men jeg var mest med for at fotografere fugle og natur.

Området er uhyre fuglerigt, og jeg kom hjem med tusinder af til dels flotte billeder (se ovenfor). Onsdag d. 18. november kl. 20:00 viser jeg billeder og fortæller om turen i Husby Forsamlingshus på Vestfyn, og alle er velkomne! Der er både noget for kultur- og naturinteresserede, og der er både fugle- og rejseanektdoter, videoklip osv.

Jens Gregersen, der d. 4. november præsenterer 2. udgaven af bogen Arktisk Sommer, med mange nye billeder bl.a. fra turen, vil også være at finde i Husby Forsamlingshus den aften. Han fortæller lidt om hvad der ligger til grund for de mange ændringer han har foretaget til 2. udgaven af bogen, og måske udpeger han også et billede eller to som han har malet/tegnet efter inspiration fra mine billeder ;-)

Det koster 50,- at komme ind, men så kan man også købe kaffe og kage meget billigt bagefter. Og Jens har et antal nye bøger med som han gerne signerer for interesserede købere, ligesom man kan bestille storprint af mine billeder til at hænge over sofaen derhjemme.

Vi håber mange af jer vil kigge forbi Vestfyn denne aften - det er sjovest at foredrage når der er nogen at foredrage for!

Venlig Hilsen Mads Syndergaard

p.s. billedet, der er taget undervejs på turen, viser en skeryle han på ynglepladsen. Han er lige ankommet fra Burma, og er allerede igang med at besvangre sin udkårne, bygge rede, markere territorium osv. Og han er ikke større end en lille stær. Der er mindre end 200 af hans slags i hele verden, så det haster noget med af passe på ham og vennerne...


Foto: Mads Syndergaard

De senest indberettede arter i Naturbasen: