Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

4. november 2015

Godt nyt til bi-interesserede!

Der har i lang tid manglet en god felthåndbog til bier. Der findes nogle udmærkede af slagsen om Humlebier, men de andre vilde bier har måttet vente længe. Men nu er den her :-)!

En ny bog på engelsk er lige kommet på (internet-)hylderne: Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. Den fås både i hardback og paperback-udgave, og prisniveauet er overkommeligt. Jeg har mit eget eksemplar på vej i posten i skrivende stund, og jeg glæder mig som et lille barn :-D.

Man kan se et par eksempler på sider fra bogen her hos NHBS www.nhbs.com...field-guide-to-the-bees-of-great-britain-and-ireland.

Bogen er et samarbejde mellem entomologen Steven Falk, hvis fotos mange af os har brugt flittigt allerede www.flickr.com..., og illustrator Richard Lewington, som mange sikkert også kender fra hans illustrationer af sommerfugle www.richardlewington.co.uk/.

Da bogen først og fremmest er en felthåndbog, skal man selvfølgelig ikke forvente, at man kan bestemme samtlige arter med den i hånden, men den giver anvisning på, hvornår der er brug for at tage belæg, hvis man vil gå videre for at få en artsbestemmelse. Der er dog åbenbart en del nøgler i den også.

Som med andre udenlandske værker, vil der nok være danske arter, som ikke er dækket, men jeg betragter det som et kæmpe skridt fremad i forhold til det materiale, vi har haft til rådighed indtil nu. Da jeg ikke har bogen endnu, kan jeg selvfølgelig ikke sige, hvorvidt den lever op til forventningerne - det må komme senere.

Har man det godt med det tyske sprog, er der også en anden bog på vej til næste forår: Taschenlexikon der Wildbienen Mitteleuropas: Alle Arten im Porträt af Scheuchl og Willner www.pemberleybooks.com....

Alt i alt ser fremtiden lysere ud for os, der er vilde med bier :-).

VH Line


De senest indberettede arter i Naturbasen: